dezember 2011

Storm fik Vestas-mølle til at bryde i flammer

VOLDSOMT. Det så ret voldsomt ud, da vindmøllen brød i brand, fortæller 43-årige Stuart McMahon, der fotograferede scenariet fra sit vindue. -  Foto: SWNS - MASONS - HEMEDIA

Det så ret voldsomt ud, siger nabo.OBANNONCER

Stormvejret, der torsdag har hærget især Skotland, var mere end en vindmølle fra Vestas kunne klare. Medier, både de lokale og nationale, bringer dramatiske billeder af den over 100 meter høje vindmølle omgivet af flammer. Vindstødene i området var med 160 kilometer i timen langt over orkanstyrke, og torsdag eftermiddag bukkede en af de 15 Vestas-turbiner i vindfarmen ved byen Ardrossan i North Ayrshire under for de voldsomme kræfter. Vindparken med en samlet kapacitet på cirka 30 megawatt blev taget i drift i 2004. Møllerne er leveret fra Vestas' fabrik i Argyll i Skotland, ifølge de lokale medier.

Nabo: Det så ret voldsomt ud Vindmøllerne var taget ud af drift torsdag på grund af stormen. »Branden i vindmøllen gik forholdsvist hurtigt ud. Nogle dele fra møllen fløj gennem luften. Det var ret så voldsomt at se på«, siger Stuart McMahon, der fra sin bolig i Ardrossan tog flere fotografier af den brændende mølle. Andre øjenvidner fortæller, at både politi og brandvæsnet blev tilkaldt til vindfarmen. Branden i toppen af vindmøllen kunne ses på flere kilometers afstand. Det hører til sjældenhederne, at vindmøller bryder sammen under så dramatiske omstændigheder. I 2007 knækkede en vindmølle, også fra Vestas og også i Skotland, under et tilsvarende stormvejr. Torsdagens uvejr har lukket for store af trafikforbindelser i Skotland. Lufthavne, havne, veje og broer har været lukket for trafik i store dele af landet. Strømforsyningen til omkring 50.000 husstande i Skotland er afbrudt. Stormen har væltet hundredvis af træer. Mange har revet strømledninger med sig i faldet.

********************************

Vej skyllet i havet på Anholt

Anholts forsyningsvej er skåret over af oversvømmelser, der har ødelagt forbindelsen ind til Anholt By.

10. december 2011, 19:49 – opdateret 10. december 2011, 19:59

Kraftig blæst og højvande har ødelagt vejforbindelsen mellem Anholt By og øens havn.Samtidig blotlagde vandet et højspændingskabel, vandforsyningsrørene og telefonledningerne, der var gravet ned ved vejen. Af sikkerhedshensyn er der nu slukket for højspændingen mellem byen og havnen, ligesom vandforsyningen ad hovedledningen er afbrudt, beretter politiken.dk. Ødelæggelsen af hovedvejen på Kattegatøen beskrives som "ret alvorlig" af øens havnefoged. - Vejen var en sidste skanse. Vandet går bagom havnen nu. Der skal ske noget forholdsvist hurtigt, konstaterer havnefoged Niels Henning Sonne over for politiken.dk. I øjeblikket er der kun vejforbindelse mellem byen og havnen ad en mindre vej, der ifølge havnefogeden ikke kan klare tungere trafik såsom forsyningscontainerne, der køres op til byens Brugs trukket af en traktor. Også andre steder i landet har stormen medført skader. Dog primært af mindre og materiel karakter. Lørdag formiddag var Falck siden torsdag aften rykket ud til 288 stormrelaterede skader. Typisk drejede det sig om væltede træer eller facadeskilte, der hang og dinglede til fare for forbipasserende. Hårdest har vindene været ved Nordjylland, der noterer sig for halvdelen af stormskaderne. I Limfjorden var vandstanden lørdag formiddag faretruende nær den kritiske grænse på 165 cm over det normale niveau, men vandet gav også problemer i København, hvor Falck måtte pumpe vand væk fra en række brønde langs Holmens Kanal, fordi vandstanden var ved at blive foruroligende høj. At det ikke kun er materielle skader, stormen har på samvittigheden, fremgår blandt andet af en tragisk ulykke fra Thy. Her omkom en 45-årig kvinde fredag eftermiddag, mens en teenage-pige blev alvorligt kvæstet i en ulykke på Åsvej ved Skjoldborg syd for Thisted.Ulykken skete, da anhængeren på en lastbil blev blæst omkuld af den kraftige blæst.

******************************

Den gamle danske jul er ikke dansk

Offentliggjort 13.12.11  kl. 07:02 

Ikke meget omkring den "gode gamle danske jul" er  hverken gammelt eller danske traditioner.

Det er med juletræet, som det er med de fleste andre af vores '"danske"  juletraditioner: De er importeret fra udlandet. Eller som museumsinspektør Jens Ingvordsen fra Den Gamle By i Aarhus formulerer det i Dagbladet Information: »Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Faktisk er der meget lidt dansk over den jul, vi snart skal til at fejre.« Alligevel lever forestillingen om de gamle danske juletraditioner videre i vores kollektive bevidsthed.

Gammeldags jul?  - På hjemmesiden VisitDenmark fremgår det, at »en rigtig dansk jul skal være en gammeldags jul«, og i 2008 skrev Pia Kjærsgaard (DF) et harmdirrende indlæg om IKEA's afvikling af den gode danske julefrokosttradition og citerede Peter Fabers julesang Sikken voldsom trængsel og alarm: »Rør blot ikke ved min gamle jul,« skrev hun. Men det er begrænset, hvor gammel en jul, vi overhovedet kan røre ved. Den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel.

Juletræet - I årene 1810 til 1850 skabte dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det tysk­importerede juletræ. Inspirationen var international, og ritualerne hentet fra nabolandene omkring os. »Hvor nødig vi end vil indrømme det, er de fleste af vores danske juletraditioner primært hentet fra Tyskland og sekundært fra lande som Sverige og Storbritannien,« siger Jens Ingvordsen.

Engelske traditioner - Glögg, luciaoptog, halmbuk og julestjerner er alle svenske opfindelser, mens misteltenen og julekalkunen er importeret fra Storbritannien. Et af de få særligt danske ritualer er faktisk den nationalist­iske julepynt, som især blev populær i årene efter 1864, hvor Danmark led sit svidende nederlag til tyskerne og måtte afstå en femtedel af sit territorium. Når vi i dag hænger trommer, trompeter og dannebrogsflag på juletræet, kan det således føres direkte tilbage til de nationalistiske strømninger, der blussede op efter 1864 og senere blev bestyrket efter afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920. »Den borgerlige juleidyl, som vi stadig fejrer, var og er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og kernefamilie,« siger Jens Ingvordsen.

Rendyrket nostalgi - »Og rendyrket nostalgi,« tilføjer Britta Timm Knudsen, der er lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i begivenhedskulturer. For selv om vores juleritualer hverken er særlig gamle eller særlig danske, så har vi alligevel et stærkt nostalgisk forhold til dem, mener hun. »Nostalgi er en interessant konstruktion, fordi det i sin kerne udtrykker længslen efter en fortid, som aldrig har eksisteret. Jeg tror, de fleste er klar over, at julen, som vi kender den, er en konstruktion - ligesom nationalismen, der jo også bygger på en forestilling om, at Danmark har eksisteret meget længe. Men det ændrer ikke ved, at vi alle alligevel deler nogenlunde samme forestillinger om, hvad der knytter sig til en 'gammel dansk jul'- og når vi fortsætter med at fejre den, er det et bevidst nostalgisk tilvalg,« siger Britta Timm Knudsen.

*******************************

Sådan holder de kongelige jul

Juleaften i den kongelige familie begynder med deltagelse i gudstjenesten i Århus Domkirke. I år er der mulighed for at se alle Juleaften i den kongelige familie begynder med deltagelse i gudstjenesten i Århus Domkirke. I år er der mulighed for at se alle medlemmerne af den kongelige familie, som i år holder jul på Marselisborg Slot. På billedet, der er fra en tidligere jul, ankommer dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prins Joachim til kirken (arkivfoto). Foto: Ernst van Nord

Af Lotte Scharff 19. december 2011, 18:56 – opdateret 19. december 2011, 19:01

I år holder hele den kongelige familie jul hos dronning Margrethe og prins Henrik på Marselisborg Slot. Dermed er familien samlet igen i modsætning til sidste år, bekræfter Lene Balleby, kongehusets informationschef.

Sådan holder de kongelige jul - Men i år bliver traditionen med at holde, stor fælles familiejul på det lille, hvide og meget hyggelige Marselisborg Slot genoptaget. Igennem årene har kongefamilien dannet deres helt faste traditioner, som alle vi andre har. Dronning Margrethe har for et par år siden løftet sløret for, hvilke juletraditioner den kongelige familie holder i hævd. Juleaftensdag ynder dele af kongelige familie at gå til eftermiddagsgudstjeneste i Århus Domkirke. Dog ligger det helt fast, at Dronningen altid er i kirke mindst en gang i løbet af julen. Efter gudstjenesten, når de kongelige er tilbage på slottet, ønsker familien garderne og slottes personale en glædelig jul. Det ligger også helt fast, at juletræet altid er en høj rødgran. Det bliver placeret i havesalens ene hjørne og går helt op til loftet. Træet pyntes selve juleaftensdag om formiddagen. Og det er altid med røde stearinlys på.

De kongeliges julebord - Når klokken bliver 20 samles familien om julebordet. Her begynder man med at spise risengrød med nisseøl til. Derefter bliver der spist gås og engelsk plumkage som de vigtigste bestanddele på det kongelige bord. Når maden er spist synger familien altid 'Højt fra træets grønne top' og en salme. Denne kan varieres. Men det er helt fast, at der ikke bliver danset om juletræet. Og så synger familien altid en fransk julesang akkompagneret på flygelet af prins Henrik. I år bliver den kongelige familie 11 til bords, hvis man tæller lille prins Henrik med. Men næste år er tæller den kongelige familie – mindst – 12 medlemmer. Prinsesse Marie forventes nemlig at nedkomme med sit og prins Joachims andet barn i januar.

Nyt fra Danmark

november 2011

Arlas Klovborg ost blev kåret som Skandinaviens bedste. Foto: Arla Offentliggjort 08.11.11 kl. 15:25

Ostenes ost er en Klovborg

Klovborg ost kåret som "Skandinaviens bedste ost" ved en stor mejerikonkurrence i Herning. Det må have duftet himmelsk - hvis man er osteelsker - i Herning tirsdag. Der var nemlig "Scandinavien Dairy Contest" med 1.400 deltagende mejeriprodukter. Sejren i kategorien "Skandinaviens bedste ost" gik til Arlas Klovborg Mejeris danbo +45. Osten kan smykke sig med titlen i det næste års tid. "Vi er utroligt stolte og glade. En god indsats i dagligdagen gør, at vi kan levere en ost, som er med i toppen af klassen," siger Per M. Olsen, der er mejerichef på Klovborg Mejeri.

Ren dansk forestilling - Ostene bedømmes på deres ydre fremtræden, farve, opbygning og konsistens. Derudover vægtes lugt og smag naturligvis højt. "På baggrund af de kriterier får ostene karakterer, og Klovborg-osten var altså bedst i år," siger sekretær for udstillingen i Herning Sven Aalborg. Der var både ost, smør og konsumvarer fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne med i konkurrencen. Og det skulle vise sig at blive en ren dansk forestilling, da vinderne blev kaldt på scenen af Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard. Bedste mælk og smør - Ud over ostemesterskabet til Klovborg vandt Arla Foods Hobro Mejeri konsumkategorien med en Harmonie øko-skummetmælk, mens Arla Foods Holstebro blev skandinaviensmester i smør med en 500 gram saltet Lurpak."Danskerne er meget dygtige til mejeriproduktion, men det er de altså også i de øvrige nordiske lande," siger Sven Aalborg. Til osteentusiasterne kan mejerichef Per M. Olsen oplyse, at Klovborg Mejeri arbejder på at lancere to nye oste. En med Rosmarin og en med brændenælder.

*************************************

Danmark får en arktisk ambassadør

RÅSTOFFER. Både grønlandske og danske politikere mærker, at det internationale magtspil om de arktiske råstoffer for alvor er begyndt. - Foto: ADRIAN JOACHIM (arkiv)AF THOMAS LAURITZEN, LUXEMBOURG OG MICHAEL JARLNER

Udenrigsministeren satser på mere indflydelse i jagten på Grønlands resurser. Den smeltende

indlandsis åbner nye søveje, som gør Grønland til fokus for milliardinvesteringer i råstofudvinding fra USA, Kina og selskaber mange andre steder i verden. Derfor gør udenrigsminister Villy Søvndal (SF) det nu til en topprioritet, at Danmark skal have sin bid af kagen. Den nye regering mener, at Danmark på trods af Rigsfællesskabet hidtil har gjort for lidt for at få indflydelse på det enorme spil om Grønlands ressourcer. Villy Søvndal

(SF) vil derfor gøre det til et af sine vigtigste indsatsområder, når han i dag redegør for regeringens arktiske strategi i Folketinget. Jeg tror, vi overser den dramatisk øgede betydning, Arktis vil få i de kommende år Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) »Jeg tror, vi overser den dramatisk øgede betydning, Arktis vil få i de kommende år. Det gælder både udvinding af mineraler og øget skibstrafik«, siger Søvndal til Politiken. En dansker eller en grønlænder? For at understrege satsningen vil udenrigsministeren om kort tid udnævne Danmarks første ambassadør for Arktis. Det er endnu uklart, om den særlige tematiske ambassadør skal være dansker eller grønlænder, men vedkommende skal med base i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads forsvare både danske og grønlandske interesser. »Klimaforandringerne foregår hurtigt, og når isen smelter, bliver nordøstpassagen til Indien åben. Det forkorter søvejen med 20 dage – der er allerede et dansk skib, der er sejlet den vej igennem. Derfor vil der ske en voldsomt stigende aktivitet i forhold til søvejene ved Grønland. Det vil give en kraftig udvikling og muligheder for indtjening, job og turisme«, siger udenrigsministeren. Grønland glad for initiativet I august præsenterede den tidligere VK-regering i samarbejde med de grønlandske og færøske landsstyrer en arktisk strategi for 2011-2020, som Villy Søvndal nu ønsker at styrke og konkretisere.Udenrigsministeren peger på, at den arktiske strategi i høj grad blev til på initiativ af Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, som savnede et stærkere engagement fra den danske regering. »Det er vi nu parate til at levere, blandt andet med udpegelsen af en ambassadør for Arktis«, siger Søvndal. Udenrigsministeren har endnu ikke drøftet udnævnelsen med det grønlandske landsstyre, men påpeger, at Grønland længe har været interesseret – og »forventer, at der udpeges en arktisk ambassadør«. Kleist: Det er et godt initiativ Det bekræfter den grønlandske landsstyreformand, Kuupik Kleist: »Jeg synes, det er et virkelig godt initiativ, som er den rigtige opfølgning på den arktiske strategi«, siger han. Landsstyreformanden vil ikke tage stilling til, om ambassadøren bør være grønlænder eller dansker, eller hvordan man skal vægte Danmarks og Grønlands interesser. »Jeg ser ingen grund til at begynde at bekymre sig nu. Der er først og fremmest grund til at glæde sig over, at Danmark nu for første gang får en arktisk ambassadør, ligesom andre lande har«, siger Kleist.

***************************

Farvel til et stykke danmarkshistorie

    Offentliggjort 04.11.11 kl. 10:00

I 1967 var der 43 rundt omkring i Danmark - den 1. december forsvinder det sidste af slagsen.

Stella Maris i 2006. Foto: Carsten Andreasen

Den 1. december lukker Danmarks sidste missionshotel. I 1967 var der 43. Nu er der ét - og efter den 1. december er der ingen rigtige missionshoteller tilbage i Danmark. Med den snarlige lukning af Stella Maris i Svendborg forsvinder landets sidste missionshotel, hvor alkoholforbud og morgenandagt bliver holdt i hævd, og hvor forkyndelsen er omdrejningspunktet for aktiviteter og stævner. Det skriver Kristeligt Dagblad. Et historisk tab - Et historisk tab, mener Johannes Nørregaard Frandsen, cand.phil. og leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet: "Det er et stykke betydningsfuldt danmarkshistorie, der drejer nøglen, og det burde fremkalde reaktioner. Missionshotellerne har spillet en vigtig rolle i alle stationsbyer, der voksede frem i 1860'erne. Og det er interessant i en tid, hvor vi diskuterer, om unge drikker for meget, at de sidste afholdshoteller nu forsvinder, og at den mission, som hotellerne har stået for, afgår ved døden." Intet driftsoverskud - Generalsekretær i Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsen har sammen med hovedbestyrelsen besluttet at lukke hotellet, fordi de ikke tror på et driftsoverskud: "Stella Maris har i mange år udført et vigtigt missionsarbejde, der betyder noget for især ældre mennesker, men i dag er også ældre mennesker i langt højere grad end tidligere begyndt at rejse længere væk på ferie. Vi må erkende, at de ting, der har virket i mange år, ikke længere er brugbare." Kirkehistoriker ved Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen er enig i, at det er en æra, der slutter. Masser af hoteller "Men ellers ser jeg ikke de store perspektiver i det. Der er masser af hoteller med fred og ro, og hvor man kan nyde et glas vin eller lade være - uden at det kan genere andre. Ganske vist er der stadigt alt for store alkoholproblemer i landet, men det er ikke et problem, hotelbranchen kan hjælpe med til at løse." Begræder tabet - Direktørparret på Stella Maris begræder tabet: "Hvis Indre Missions hovedbestyrelse havde gået her i haven og mærket stilheden, havde de ikke nænnet at sælge," siger Vibeke Hvidberg. Kilde: Kristeligt Dagblad

***************************

Fuldt stop for IC4-tog 

Foto: Henning Bagger 14. november 2011, 23:12 – opdateret 14. november 2011, 23:14 DSB indstiller fra tirsdag den 15. november al kørsel med IC4-tog. Problemer med at få det i forvejen skandaleramte IC4-tog til at standse ved stopsignaler, har nu fået DSB til at indstille al kørsel med IC4-tog indtil videre, oplyser DSB søndag aften. Togene får ikke lov til at køre igen, før det er klarlagt, om det er en generel fejl ved togene, der var årsag til to tilfælde, hvor IC4-tog er kørt forbi et stopsignal. Det skete i Høje Taastrup 4. november og igen i Marslev på Fyn den 7. november. DSB kan ikke afvise, at der er tale om en generel fejl. Derfor har DSB besluttet at standse al kørsel med IC4-tog, indtil begge hændelser er undersøgt af Havarikommissionen, og der er fundet en afklaring på situationen, hedder det i en meddelelse fra DSB. I hændelsen i Høje Taastrup, som DSB netop har modtaget de sidste analyser af, har et IC4-tog passeret et rødt signal med ganske få meter.

Selv om der "er visse ligheder i hændelsesforløbet", er der ifølge koncerndirektør for DSB Vedligehold Frank Olesen ikke nogen indikationer af, at der er tale om en generel fejl. - Sikkerhed går forud for alt andet, og vi har derfor, som en ekstraordinær sikkerhedsforanstaltning valgt at indstille al kørsel med IC4-tog indtil videre, siger Frank Olesen. Hvis det er en general fejl ved togene, som var skyld i forbikørslen af stopsignalerne, så kan det måske være en fejl i togenes bremsesystemer. I hvert fald har lokomotivføreren ved en af de to hændelser fortalt, at han havde store problemer med at bremse. I videst muligt omfang indsættes andre togtyper i de afgange, der var planlagt kørt med IC4-tog, oplyser DSB. På nuværende tidspunkt ved DSB ikke, hvornår IC4-togene igen kommer i drift, men afventer de nærmere undersøgelser, der bliver foretaget i tæt samarbejde med Havarikommissionen.

Foghs arm brækket tre steder Af JENS ARVID SPÆRHAGE HANSEN

Offentliggjort 14.11.11 kl. 14:42 Foto: Thierry Charlier

Det kan være farligt at køre på cykel i skovene

omkring Bruxelles.

På sin hjemmeside skriver generalsekretæren om sig selv, at

han i sin fritid nyder at løbe, cykle og sejle kajak. Det må Danmarks tidligere statsminister og nuværende Nato-generalsekretær sande. Anders Fogh Rasmussen brækkede armen tre steder, da han væltede på cykel i den forgangne weekend. ”Han var ude at køre i skovene omkring Bruxelles søndag og væltede,” sige Nato-talskvinde Oana Lungescu til Reuters. Besøg aflyst Hun oplyser, at Foghs arm er brækket tre steder omkring skulderen. ”Han er ok, men han tager nogle dages pause fra kontorarbejdet,” siger Oana Lungescu.Det betyder også, at Anders Fogh Rasmussen aflyser et planlagt besøg til Estland, Letland og Litauen i denne uge. Besøget vil blive udskudt til et senere tidspunkt. Tre valgperioder Anders Fogh Rasmussen har stået i spidsen for den nordatlantiske forsvarsalliance siden 1. august 2009. Før topposten i Nato havde Anders Fogh Rasmussen været Danmarks statsminister fra 2001. Han er dermed den eneste Venstre-statsminister, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.

*******************************

Nyt officielt billede af kronprinsfamilen blev offentliggjort fredag den 18. november 2011. Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med børnene prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Fredag offentliggjorde kongehuset det nyeste familiebillede af den royale fire-børns familie fra Frederik VIII palæ på Amalienborg. Af Lotte Scharff 18. november 2011, 18:41

oktober 2011

september 2011

juni 2011

Grænsestrid ved at udvikle sig til diplomatisk krise

Lars Barfoed beskylder Tysklands viceudenrigsminister for at f udgyde noget ”forfærdeligt vrøvle” i diskussionen om øget d grænsekontrol 8. juni 2011, 06:00.

Foto: ERNST VAN NORDE S

Striden om permanent toldkontrol er ved at udvikle sig til en r r regulær diplomatisk krise. Højst usædvanligt går Tysklands ambassadør i København således nu ud og undsiger den danske skatteminister, Peter Christensen (V), der igen og igen fremhæver, at han ikke kan forstå, at der skulle være problemer med at indføre dansk toldkontrol, når der er 350 toldere ansat alene i Nordtyskland. »Jeres skatteminister siger hele tiden, at Slesvig-Holsten har flere end 300 toldere. Sådan kan man ikke gøre det op. Man kan ikke på nogen måde konkludere ud fra antallet af toldere, at grænsen er bemandet med det antal personer,« siger ambassadør, dr. Christoph Jessen til Berlingske.

Tyske toldere har flere opgaver Han minder i stedet om, at de tyske toldere har en lang række opgaver, some de skal varetage. De kontrollerer energiskatter og besøger landmænd, der har vindmøller. De tager sig af alkoholbeskatning og besøger byggepladser for at tjekke, at alle arbejdere har orden i papirerne, og at der bliver betalt skat. »Jeg siger ikke, at der ikke er tyske toldere på grænsen, men de er der næsten aldrig. Der er mange toldkontorer i Tyskland, og de fleste arbejder dér. Ikke på grænsen,« siger Christoph Jessen. Ambassadøren mener, det beror på en misforståelse, når den danske regering refererer et svar fra de tyske myndigheder om, at Tyskland faktisk har permanent 24-timers toldkontrol ved visse grænser internt i EU.

Barfoed: Ingen leg med ild Samtidig betegner den danske vicestatsminister, justitsminister Lars Barfoed (K), det som noget »forfærdeligt vrøvl«, når Tysklands viceudenrigsminister Werner Hoyer, her i avisen i går advarede EU-landene imod at »lege med nationalismens ild«. »Jeg kan ikke på nogen måde se, at det har noget at gøre med at lege med nationalismens ild. Jeg synes, at det er en uheldig debatform, hvis det er det, der antydes,« siger Lars Barfoed. I går blev beslutningen om bevillingen til den permanente toldkontrol på ny udskudt i Folketingets Finansudvalg. Det lykkedes ikke at få en kommentar fra skatteministeren til den tyske ambassadørs udtalelser.

************************************

Pia Kjærsgaard er udansk

Læs Birthe Rønn Hornbechs otte anklager mod Pia Kjærsgaard, som hun mener lider af total mangel på kendskab til både tysk og dansk kulturhistorie Af Birthe Rønn Hornbech MF, tidl. minister (V) Når andre ikke vil, så vil jeg sige det. Du er udansk, Pia Kjærsgaard, og dine bestandige udfald mod Tyskland viser ikke blot mangel på god tone, mangel på kendskab til diplomatisk stil og EU-samarbejdet med Tyskland i udlændingespørgsmål. Angrebene vidner også om en total mangel på kendskab til danmarkshistorien. For det første er det Danmark, der udviser herrefolksmentalitet og nationalisme, hvis vi mener, at vi ejer hele grænsen på begge sider. Det gør vi ikke, lige så lidt som Pia Kjærsgaard ejer skellet i haven mellem hende og naboen. Derfor kan end ikke Kjærs-gaard bygge en høj betonmur i skellet uden at tale med sin nabo. For det andet er det, helt uanset om vi er medlemmer af EU eller ej, udtryk for utrolig dårlig opdragelse og skadeligt for danske interesser, hvis vi ikke kan opføre os ordentligt overfor vores naboer.For det tredje er den helt urimelige opførsel overfor Tyskland, set fra et diplomatisk synspunkt, aldeles katastrofal og skader Danmarks anseelse i hele Europa. Vi signalerer, at vi er ligeglade med at samarbejde med andre og er os selv nok. Den meget danskvenlige tyske ambassadør i Danmark, som Pia Kjærsgaard har svinet til, har venligt advaret Kjærsgaard, men Kjærsgaard tramper bare videre og giver et helt forkert og usympatisk indtryk af Danmark og danskerne ude i verden. Ydermere påstår Kjærsgaard, at ambassadør Jessen taler på egne vegne. Det gør ambassadøren naturligvis ikke. Det er utroligt, at Kjærsgaard efter så mange år i politik ikke ved det. Men en ambassadør er faktisk udsending fra sit eget land og taler på sit eget lands vegne. For det fjerde har vi særlige forpligtelser i Schengen-samarbejdet netop ved den dansk-tyske grænse. Denne grænse, der rummer så megen historie, er den eneste egentlige landegrænse, vi har, hvor to lande støder umiddelbart op til hinanden. Det gælder ikke naboskabet til Sverige, hvor brobetalingen i forvejen stopper trafikken, ligesom det også er ganske anderledes ved vandgrænserne. For her er trafikken allerede stoppet af naturlige grunde. Det er altså ved den sønderjyske grænse, at der gælder de særlige forpligtelser efter Schengen-reglerne, som betyder, at vi kan køre direkte til Rom eller Malaga, til Amsterdam eller Bruxelles. Der skal nemlig ved landegrænserne være fri passage. Danmark kan ikke bare lægge hindringer i vejen for at stoppe trafikken eller dæmpe trafikken, for det vil være en hindring for den frie passage, som netop er én af ideerne bag Schengen-samarbejdet. Den anden hovedidé bag samarbejdet er politisamarbejdet over grænser med bekæmpelsen af international kriminalitet og udviklingen af fælles registre, der gør politiarbejdet lettere, som et vigtigt fælles anliggende. Det samarbejde er Kjærsgaard med sin modstand mod EU og Schengen med til at lægge hindringer i vejen for. For det femte er Pia Kjærsgaard åbenbart gået sovende gennem tilværelsen i den lange periode, hvor jeg på regeringens og dermed Danmarks vegne kæmpede for at inddæmme virkningen af EU-domstolens dom i Metock-sagen. Den dom underløber dansk familiesammenføringspolitik. Dengang var det Danmark, der havde brug for gode naboer. Vi havde brug for hjælp. Udover at henvende mig til kommissionen, henvendte jeg mig først og fremmest til min tyske kollega, den store personlighed Wolfgang Schäuble. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden hans hjælp. I det hele taget er Kjærsgaard tilsyneladende helt uvidende om, at det ikke mindst er hos vor store nabo i syd, at vi i EUs ministerråd, i hvert fald i min ministertid, har fundet stor forståelse for vore udlændingepolitiske synspunkter. Men den slags kommer naturligvis ikke af sig selv. Det kræver gensidig respekt og gode samtaler, hvor man informerer hinanden og viser forståelse for den andens synspunkter. Det er ikke gratis at ødelægge et sådant godt naboforhold. For det sjette er det under bæltestedet, at Dansk Folkeparti trækker nazikortet og oven i købet inddrager en gammel krigsforbrydersag, som er den aktuelle diskussion aldeles uvedkommende og bare er med til at tegne Danmark som en nation, der ikke kan hæve sig over en barnagtig og sur og indsnævret æv bæv-diskussion. Hvis Kjærsgaard en gang imellem havde set tysk TV eller rejst i Tyskland i de sidste 30 år og aflagt besøg hos tyske boghandlere, så ville Kjærsgaard have vidst, at der ikke er noget land og noget folk, der som tyskerne har været igennem en lang og pinefuld moralsk og kulturel selvransagelsesproces efter Det Tredje Riges sammenbrud. Selv den store nulevende forfatter Günter Grass har i sin fremragende erindringsbog gået bodsgang og pisket sig selv med skorpioner, fordi han som ganske ung var med i Himmlers Waffen-SS. En sådan proces har Danmark aldrig moralsk og kulturelt været igennem. Vi foranstaltede efter krigen blot et uanstændigt retsopgør, hvor vi med tilbagevirkende kraft straffede de små medløbere og værnemagere, mens de politikere, der opfordrede til kammerateri med besættelsesmagten og godkendte danskeres deltagelse i krig på Østfronten, gik helt fri. For det syvende er angrebet på det tyske et udtryk for total mangel på kendskab til både tysk og dansk kulturhistorie. Vi er i Danmark dybt påvirket af tysk kultur, og det er for det gode. Bach og Luther er langtfra de eneste store. Vi er dybt

påvirket ikke mindst af den tyske oplysningstid, der er noget ganske andet end den franske. Den tyske romantik var forudsætningen for, at København i romantikkens tidsalder kunne udruge så mange genier. For det ottende er Danmark ikke en øde ø. Vi har altid fået vore påvirkninger udefra og ikke mindst fra Tysklands kulturelle skatkammer. Uden samkvem med andre og uden påvirkninger fra andre går Danmark ikke blot i stå, men bliver aldeles agterudsejlet i en helt ny og globaliseret kulturel og økonomisk konkurrence. Det var såmænd bare det, jeg ønskede at sige, Kjærsgaard.

****************************

Obama har ikke tid til Margrethe

Det bliver præsidentfruen, Michelle Obama, der tager imod det danske regentpar i Det Hvide Hus. Gemalen har for travlt

Foto: MIKE THEILER Af Thomas Breinstrup 7. juni 2011, 19:20 –

USAs præsident, Barack Obama, får ikke tid til at tage imod Dronning Margrethe og prins Henrik, når de onsdag besøger Det Hvide Hus som led i et seks dage langt besøg i USA, der blev indledt, samme dag som Kronprinsen tog til Ukraine for at besøge danske virksomheder der. Der står masser af kultur og virksomhedsbesøg på det tætpakkede program, som bringer Dronningen og Prinsen til Washington, New York - og Solvang, som fylder 100 år. Regentparret kom til Washington i går og bliver i USA frem til 11. juni for at styrke de dansk-amerikanske relationer. De vil især deltage i kulturelle aktiviteter men skal også på besøg hos en række danske virksomheder. Dronningen har netop besøgt National Museum of American History for at se på en maritim udstilling, som Mærsk-koncernen har støttet, mens prins Henrik har været på rundvisning på virksomheden Mil-Tek. H.C. Andersen vises frem -

Senere i dag skal de på besøg på verdens største bibliotek, Library of Congress, for at se på bibliotekets samling af H.C. Andersen-værker, og naturligvis får de også forevist den amerikanske frihedserklæring. Senere ankommer Dronningen til The John F. Kennedy Center for the Performing Arts, hvor Den Kongelige Danske Ballet i nat dansk tid opfører klassikeren »Et Folkesagn«, og bagefter er der reception. Onsdag morgen amerikansk tid er der rundvisning i Kongressen, inden regentparret besøger præsidentfruen, Michelle Obama, i Det Hvide Hus.

Obama er i nærheden - Ifølge Det Hvide Hus har præsident Barack Obama hele onsdagen »No public schedule«, altså intet offentligt program. Han er dog i nærheden af præsidentboligen, for han skal holde videokonference med den afghanske præsident Hamid Karzai, ligesom han skal modtage Nigerias præsident Goodluck Jonathan i Det Hvide Hus, skriver det franske nyhedsbureau AFP. I dag, tirsdag, har den tyske forbundskansler, Angela Merkel, været på besøg. Hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, fortæller til B.dk, at regentparrets besøg ikke er et officielt besøg men derimod et besøg med fokus på kultur og erhverv. Derfor har det aldrig været tanken, at Barack Obama skulle tage imod. Senere er der pressemøde om bord på USS Sequoia, hvorefter regentparret tager til Phillips Collection, hvor Danmarks største rumfartsvirksomhed Terma er vært ved en frokost. Om aftenen er der middag hos den danske ambassadør.

Rundvisning ved FNs generalsekretær - Torsdag går turen til New York, hvor regentparret får rundvisning i FNs hovedkvarter af generalsekretær Ban Ki-moon, som netop har meddelt, at han gerne fortsætter i endnu fem år på posten. Danmarks FN-ambassadør Carsten Staur er med. Bagefter aflægges høflighedsvisit hos Ban Ki-moon og hans kone. Torsdag eftermiddag deltager regentparret i designarrangementet »Reinventing Danish Classics« på Museum of Modern Art. Her skal Dronningen kåre vinderen af Statens Kunstfonds designkonkurrence om

nye møbler til Finn Juhl-salen i FN. Om aftenen hædres Dronning med titlen »Person of the Year« hos Danish American Society Galla på American Museum of Natural History. Fredag morgen byder på stor musik, når Dronningen i Lincoln Center Plaza besøger New York Philharmonic. Her lanceres et Carl Nielsen-koncert- og -indspilningsprojekt, og Dronningen hører koncertuddrag med den nyudnævnte førsteklarinettist Ricardo Morales, som akkompagneres på klaver. Bagefter er der besøg i Bikuben-Fondens Academic Guest House hos danske elitestuderende, inden Dronningen deltager i frokost for venner af Den Kongelige Danske Ballet. Derpå besøges Scandinavia House, hvor American Scandinavian Foundation fejrer 100-års jubilæum.

Jubilæumsbesøg på fødselsdagen - Imens er prins Henrik på virksomhedsbesøg, først hos Maersk Inc., herefter hos Arla Foods, og endelig overrækker han sin æresmedalje til Danish Crown. Sidst på dagen besøger regentparret sammen Georg Jensens butik på Madison Avenue, ikke for at shoppe men for at se udstillingen »Centuries of Sterling Icons«. Den 11. juni fortsætter prins Henrik, som har fødselsdag samme dag, vestpå til den dansksindede by Solvang i Californien for at fejre byens 100-års jubilæum. Han skal desuden besøge det berømte Stanford University, som har udklækket så mange kendte navne, samt det danske innovationscenter i teknologihøjborgen Palo Alto i Silicon Valley.

****************************

Et af verdens hurtigste dyr yngler på Øresundsbroen

FORVANDLINGSKUGLE. Lille, dunet og kluntet, men når den bliver stor er vandrefalken en af de hurtigste fugle i verden.

Når den dykker kan den opnå en fart på op til 320 km/t. - Foto: Lennart Emanuelsson/Øresundsbron Rovfuglene indtager forbindelsen mellem Danmark og Sverige.

15. JUN. KL. 18.17 For første gang yngler vandrefalken på Øresundsbroen. Allerede i 2003 blev der ophængt en falkehylde på en af bropillerne, og i år er der endelig bonus. Et forældrepar har udruget to unger, og det er en mindre sensation, oplyser Hans Ohrt, miljørådgiver hos Øresundsbroen. »Vi ser det som en blåstempling af vores bestræbelser på at integrere natur- og miljøhensyn i det daglige arbejde. Vandrefalken, der er et af verdens hurtigste dyr, vender ofte tilbage til samme rede år efter år, så vi håber at opleve den som beboer på Øresundsbroen fremover«, siger han. Rovfugle yngler også på Peberholm - Samtidig sidder tre lodne rovfugleunger og strækker hals i deres rede på den kunstige ø Peberholm. De kalder på deres mor, rørhøgen, for at få mad. Det er første gang, det lykkes den store rovfugl at udruge unger på den menneskeskabte ø. »Det er fantastisk, at en stor rovfugl som rørhøgen yngler på Peberholm. At en rovfugl yngler på øen viser, at naturen derude er ved at modnes med større buske og træer og med en forsyning af byttedyr«, siger Hans Ohrt i en pressemeddelelse. Færre måger og terner - En stor del af Peberholm er udlagt som naturbeskyttelsesområde. Forskere kan i dette 'biologiske laboratorium' studere, hvordan naturen vokser ud af en bunke sand og sten. Siden Øresundsbroen stod færdig, er der hvert år kommet nye plante- og dyrearter til. De voksende buske betyder, at der er færre måger og terner end før. Til gengæld er tornsanger, landsvale, gul vipstjert og toppet skallesluger nu flyttet ind.

Medier: Rædsom U21-fiasko

Medierne er nådesløse i kritikken af det danske U21-landshold. Mange får dumpekarakter. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Af SIGNE KAMMERSGAARD

Offentliggjort 19.06.11 kl. 12:30 Christian Eriksen efter nederlaget til Island. De danske spillere og afgående landstræner Keld Bordinggaard er muligvis stadig rundtossede efter karrusel-kampen mod Island i Aalborg lørdag aften. Den følelse kan så blive forstærket af at læse mediernes dom af deres indsats i 1-3-nederlaget dagen derpå. ”Danmark er ude af sin egen EM-fest efter en rædsom fuser mod Island i Aalborg," skriver B.T.'s fodboldredaktør Morten Crone Sejersbøl under overskriften "Farvel Keld - og held og lykke" på sin blog på sporten.dk.

Fiasko - Inden slutrunden gik i gang, meldte Keld Bordinggaard og hans trup ud, at målet var mindst en plads i semifinalen set i lyset af, at man havde hjemmebanefordel og var blevet begavet med den letteste lodtrækning. Samme begrundelser bruger Jyllands-Postens sportsredaktør Christian Thye-Petersen for at kalde resultatet en fiasko i sin klumme "Set fra sidelinjen: Fiaskoen en realitet": "I reglen hylder jeg det princip at bruge såvel de negative som de positive mærkater med omhu. Alligevel vælger jeg uden tøven at sætte mærkatet ”fiasko” på det danske U21-landsholds indsats ved EM-slutrunden på hjemmebane," skriver Christian Thye-Petersen.

Sidst i puljen - "Det, der står tilbage er, at dansk fodbold havde alle mulighederne og forpassede dem," fortsætter Jyllands-Postens sportsredaktør, og han er ikke alene om at bruge ordet fiasko. Kort efter kampen lørdag aften konstaterede den tidligere landsholdsspiller Flemming Povlsen, der i dag fungerer som fodboldekspert på TV2: "Hvis man ikke når sit mål og bliver sidst i puljen, så er det en fiasko."

Dumpekarakterer - De karakterer, som spillerne får efter nederlaget til Island, bøjer f-ordet i neon. På sporten.dk får en del af spillerne og landstræner Keld Bordinggaard dumpekarakteren 00. Blandt de dumpede spillere finder man de rutinerede kræfter, som burde tage ansvar i modgang: Mike Jensen, Nicki Bille, Mathias "Zanka" og anfører Andreas Bjelland. Både Bordinggaard, "Zanka" og Bille dumper også på ekstrabladet.dk, mens flere andre kun lige præcis består.

 Ikke for sure - Landstræneren var allerede lørdag klar over, var allerede lørdag klar over, at kritikken ville blive hård og forsøgte at afbøde lidt på forhånd. Han ville ikke selv tage ordet fiasko i sin mund, men han var forberedt på, at andre ville gøre det. Samtidig gik han straks til forsvar for sine spillere: "Man skal ikke trække disse spillere gennem mediemøllen nu, for de har gjort det godt, og hvis man ser på deres præstationer, ville det ikke være fair,” sagde han til spn.dk. Den rutinerede forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen satsede på forståelse fra folket: "Vi må se at få løftet hovedet, og vi må håbe, at danskerne ikke er for sure på os," sagde han til TV2.

*******************************************************************

mai 2011

Jelling-fund: Historien må skrives om

Af ANDERS RAAHAUGE Offentliggjort 19.05.11 kl. 15:03

Resterne af et kirkeskib er fundet ved østgavlen af Jelling Kirke. De menes at stamme fra 1000-tallet. Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet viser fundet.

Foto: Carsten Andreasen.

Arkæologerne kan med sikkerhed fastslå, at der i Jelling har stået stenkirke, opført i slutningen af 1000-tallet. Jelling Kirke, hvor det bemærkelsesværdige fund er gjort i gavlen

Foto: Carsten Andreasen.

Palisadeanlægget stammer fra Harald Blåtands tid. Foto: Carsten Andreasen.

Arkæologer fra Nationalmuseet og Århus Universitet har fundet de sikre spor af en af de allerførste stenkirker i Danmark. Arkæolog fra Nationalmuseet Thomas Bertelsen har længe haft en formodning om at Jelling Kirkes kor var for stort til at være et kor, og dertil rektangulær, ikke kvadratisk, som kor i reglen var.Rigtigheden af den tese er nu bevist. ”Koret er i virkeligheden et meget gammelt kirkeskib, og øst for det har vi fundet sporene af dets kor” fortæller Thomas Bertelsen. På kirkens gavl Beviset fandt man ikke nede i jorden men på Jelling kirkes østgavl.”Når man graver på en kirkegård, går man ned i begravelser, og de vil i reglen have fjernet mange spor. Således også her. Men i muren fandt vi sikre spor efter en korbue og efter det forsvundne lille kor, som har stødt op til den.”

Jyllands ældste kirke Den lille stenkirke har været meget gammel. Den nuværende Jelling kirke er fra 1100-tallets første årtier, dens forgænger i sten kan bringes helt ned i 1000-tallet, hvad der nok gør den til Jyllands ældste stenkirke. ”Stor har den ikke været, koret har været fem en halv gange fem en halv meter og skibet beskedne 16 meter langt. Det gør den til en af de mindste romanske kirker. Men i et landskab, hvor man ellers kun så bygninger i træ, har den været opsigtsvækkende nok.” Harald Blåtand Jellings havde sin storhedstid under Harald Blåtand, der dør ca. år 985. Derefter faldt byens betydning. ”Men nok langsommere end hidtil antaget. Ellers var der næppe blevet opført denne stenkirke”, betoner Thomas Bertelsen. Fundet viser at Jelling må have bevaret en betydning langt op i 1000-tallet. Der er dog intet i de nye opdagelser, der giver anledning til at ændre på tidspunktet for kristendommens komme til Danmark. Det ansættes stadig til midten af 900-tallet.

Komplekst sted "Jelling er meget komplekst sted. Her er hedenskab og kristendom. Her er gravhøje, her har været bygninger i træ og i sten. Også et pallisadeværk, fandt vi for nylig ud af. Nu, hvor stedets betydning trækkes længere frem i år, bliver det kun endnu mere interessant”, lyder det fra Thomas Bertelsen. ”Stolpehuller under kirkegulvet viste, at der har ligget en række træbygninger. Men nok næppe en trækirke. Med dette fund er kirken så at sige gået sin vej - mod øst. Det giver stof til eftertanke.” Man har tidligere fundet en grav i skibet, som man formodede var Gorm den Gamles, hentet ind fra Nordhøjen af sønnen Harald, fortæller Thomas Bertelsen.

Gorm i korbuen ”Den grav er nu kommet ud af kirken, så at sige, og ligger halvvejs inde i korbuen. Så måske er den ikke så fornem en persons grav endda. Der har i al fald været tromlet en gavl tværs henover den.”Thomas Bertelsen vil ikke hævde, at det derfor ikke er Gorms grav alligevel. Men man må meget gerne selv foreslå det, tillader han finurligt, med al arkæologens forsigtighed. Måske en gårdkirke ”Denne lille stenkirke kan man jo videre forestille sig, slet ikke har været opført som sognekirke” funderer han videre. ”Måske har den været en gårdkirke for kongsgården. Måske er det resterne af et kongeligt kapel vi står med. Men hvorfor skulle den kirke udvides, dens kor nedrives og dens skib blive kor i den nuværende Jelling kirke? Måske er den overgået fra et være gårdkirke til at blive sognekirke. Hvis man har inviteret de lokale ind, fik man brug for mere plads.” Det er gået som det ofte går ved arkæologiske udgravninger, konstaterer Thomas Bertelsen fuld af glæde og forventning: man satte ud for at få svar på et spørgsmål, man fik det, men bunker af nye spørgsmål rejste sig af mulden samtidig.

************************************

BARROSO SENDER INDIREKTE TRUSSEL TIL LØKKE

JURIDISK VURDERING REJSER ALVORLIG TVIVL OM, HVORVIDT GRÆNSEAFTALE LEVER OPTIL 15. MAJ. KL. 10.58 AF DITTE LILHOLM, BRUXELLES

Kritikken af den danske grænseaftale eskalerer.Tidligere på dagen foretog statsminister Lars Løkke Rasmussen et telefonopkald til Europakommissionens formand José Manuel Barroso. Nu følger et brev fra kommissionsformanden den anden vej, hvor han over to sider i høflig tone udtrykker dyb bekymring for, hvorvidt Danmark overholder international lov. »Jeg har modtaget den første juridiske vurdering af de foreslåede tiltag... Denne analyse rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt de foreslåede tiltag, hvis de bliver implementeret i den 'intensive og permanente' form, der er blevet fremlagt, er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser«, skriver Barroso. Indirekte trussel Danmark har understreget, at der er tale om permanent toldkontrol - ikke grænsekontrol - hvilket skulle gøre aftalen i overensstemmelse med Schengenaftalen. Det betvivler José Manuel Barroso imidlertid i sit brev, hvor han beskriver, hvordan en fast toldkontrol også kan opfattes som og udgøre et problem for den frie bevægelighed. Kommissionsformanden afslutter sit brev - stadig i høflig tone - med en indirekte trussel til den danske regering: »Jeg er nødt til at understrege, at vi vil tage de nødvendige skridt for at sikre fuld respekt for den relevante lovgivning«, skriver han. Regeringens kontroversielle grænseaftale går verden rundt Aviser verden over fylder siderne med angeb på den danske grænseaftale AF DITTE LILHOLM, BRUXELLES »Danmark indfører grænsekontrol«. Sådan lyder overskrifterne verden over. På den anden side af Atlanten skriver New York Times på sin hjemmeside om, hvordan danskerne under pres fra »en voksende nationalistisk bevægelse« nu vælger at genindføre streng grænsekontrol ved alle grænseovergange. Den velrennomerede amerikanske avis vurderer, at den danske grænseaftale er »et massivt tilbageskridt for et af Den Europæiske Unions mest populære og konkrete tiltag« og refererer til Schengenaftalens krav om fri bevægelse over medlemslandenes grænser. Kritik trækker forsider Samme ordlyd går igen i avisens internationale printudgave, The International Herald Tribune. Her er forsiden i dag hengivet til en artikel, der citerer den rungende kritik af Danmark, som de seneste dage er kommet fra andre europæiske lande. Også CNN har taget grænsedebatten i Europa op. Den amerikanske tv-gigant nævnte således kritikken i en af morgenens nyhedsudsendelser. Tyskland fører an med kritik Tyskland har stået for den skarpeste kritik af grænseaftalen, hvor både tyske europaparlamentarikere - og i går også tre ministre - har revset danskerne. Det afspejles i dag i de tyske aviser. Blandt andet beskriver den store avis Die Welt på sin hjemmeside, hvordan den dansk-tyske grænse om ganske kort tid vil have ændret sig radikalt. I stedet for det stykke åbne vej, der i dag forbinder Padborg og Flensborg, vil tolderbefolkede toldhuse skyde op og erstatte de græsklædte rabatter. Ligesom før Schenganaftalen, beskriver avisen. »Nu kommer begge tilbage. Det ønsker det højrepopulistiske Dansk Folkeparti, og det har de gennemført under forhandlinger med den højreliberale mindretalsregiring i Danmark, som de støtter«, skriver Die Welt.

Kritik af Danmark vokser Foto: Claus Fisker 23. maj 2011, 09:34 –

opdateret 23. maj 2011, 09:43 Af Annette Bonde, Morten Crone og Ole Bang Nielsen Grænsekontrol,forbehold, stram udlændingepoliitk og krav om rabat. Danmark er ved at isolere sig i EU, mener iagttagere Danmark er blevet et problembarn i EU, som isolerer sig fra de øvrige lande og udfordrer den frie bevægelighed med aftalen om øget toldindsats ved grænserne. Sådan lyder kritikken fra en række eksperter, der mener, at Danmark i forbindelse med 2020-forhandlingerne er i gang med svække sin rolle i EU. »Danmarks politik over for udlændinge har længe skilt os ud. Danmark har hidtil optrådt ideelt i spørgsmål om rabat, men går nu væk fra det. Og nu rører man også ved noget så fundamentalt som den frie bevægelighed. Det viser, at Danmark er på vej væk fra de andre,« siger Hans Martens, leder af den uafhængige tænketank European Policy Center i Bruxelles. Han henviser til, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kræver én milliard kroner i rabat på kontingentet, når der skal forhandles EU-budget til næste år. Penge, som skal finansiere en del af regeringens 2020-plan. Samtidig indfører Danmark nu øget toldindsats ved grænserne og udfordrer Schengen-samarbejdet på et tidspunkt, hvor det i forvejen er under pres pga. flygtningestrømme fra Nordafrika. »Det er et helt uforståeligt forløb,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forsker ved Dansk Institut for Internationale studier. Selv om Socialdemokraterne er tilhænger af den øgede toldindsats, mener EU-ordfører Kim Mortensen (S), at kritikken giver stof til eftertanke. »Jeg kan godt genkende billedet af Danmark som et land, der lægger større og større afstand til det europæiske samarbejde. Det skyldes, at Dansk Folkeparti får lov at styre regeringens EU-politik og gøre den til indenrigspolitik. DF har oversolgt aftalen om en øget toldindsats, så det øvrige Europa tror, at vi er på vej til at genindføre grænsebomme og grænsekontrol,« siger Kim Mortensen. Han ønsker en mere positiv tilgang til det europæiske samarbejde, ikke mindst set i lyset af, at Danmark overtager formandskabet i 2012. »En S-ledet regering vil søge løsninger blandt flertallet af pro-europæiske partier på Christiansborg,« siger Kim Mortensen. DFs retsordfører, Peter Skaarup, kan ikke se problemet. Han mener, at Danmark

Mortensen. DFs retsordfører, Peter Skaarup, kan ikke se problemet. Han mener, at Danmark på grænsekontrolområdet bliver foregangsland i EU. »Der er jo også problemer med kriminelle grupper og illegale flygtninge i lande som Frankrig og Italien. De bastioner, som EU har stillet op ved Europas ydre grænser, kommer til at falde til fordel for, at landene bliver nødt til at lave en indre grænsekontrol,« forudser Peter Skaarup. Han mener, at bekymringen over grænseaftalen skyldes, at EU-tilhængerne er bange for at miste kontrol, når udviklingen går imod mere EU. En udvikling, som den konservative leder, Lars Barfoed, slet ikke mener finder sted. »Det er jo ren toldkontrol, vi indfører, og det har vi lov at gøre inden for Schengen-samarbejdet,« siger Lars Barfoed.

Danmark vil gøre krav på Nordpolen

Et lækket udkast til en dansk strategi for Arktis viser, at Danmark er klar til at gøre krav på Nordpolen. 17. maj 2011, 06:19 For første gang vil en dansk regering nu officielt fastslå, det danske rigsfællesskab hører til Danmarks faste politiske mål. Det fremgår af et udkast til en fælles dansk-grønlandsk-færøsk strategi for de næste 10 års udvikling i Arktis, der ventes offentliggjort i juni, og som Dagbladet Information er kommet i besiddelse af. Af det lækkede udkast fremgår det, at "Kongeriget ventes at gøre krav på kontinentalsoklen ved fem områder omkring Færøerne og Grønland, heriblandt selve Nordpolen". Flere ministre har tidligere antydet hensigten, men først nu vil detvære officiel, dansk politik og ligge åbent for polemik med Rusland og andre nationer med interesse i Nordpolen, skriver Information. Avisen skriver ligeledes, at havbunden ved Nordpolen ikke ventes at gemme på hverken olie eller gas af betydning. Skulle der alligevel være noget af betydning, vil en havdybde på 4,3 kilometer gøre en udvinding mere end vanskelig. Ifølge udkastet indeholder den arktiske strategi ikke andre bud

på, hvorfor indtagelsen af Nordpolen er vigtig. Det fremgår til gengæld, at kravet på Nordpolen vil blive sendt til FN senest i 2014.

Lasten fuld af Samsø-kartofler Af Lars Norman Thomsen

Skødshoved sejler til Samsø og henter nyopgravede kartofler fredag 27.maj Dagen derpå ankommer træskibet med lasten fuld til stor kartoffel-fest i Ebeltoft trafikhavn.

Veteranskibet Skødshoved sejler som altid årets første høst af Samsø-kartofler til Ebeltoft Yndere af nye og friske Samsø-kartofler kommer heller ikke i år til at fortvivle. Lørdag 28. maj klokken 10 ankommer det gode skib Skødshoved til Ebeltoft trafikhavn med lasten fuld af friskopgravede Samsø-kartofler. En kær traditionen som holdes i live for 10. år i træk. Rodknoldenes ankomst bliver naturligvis markeret med en fest. På kajen er festteltet slået op, støtteforeningens faste kokke har hakket persillen, og flæsket er klar på panden. Dagens ret er..rigtigt gættet.. stegt flæsk, persillesovs og nye kartofler. Skødshoved modtages traditionen tro af kanonsalut, mange mennesker og Marineforeningens Slubkor, der synger kartoflerne i land. Penge til skibet Overskuddet fra kartoffelkaladsen er et tiltrængt driftstilskud den mere end 100 år gamle parketbåd. Det er ikke nogen billig fornøjelse at holde den gamle dame sejlende, når hun skal opfylde Søfartsstyrelsens krav til et passagerskib. Passagersejlads er Skødshoveds egentlige formål, og de seneste år har Skødshoved sejlet turistsejladser fra Fregathavnen i hele skolernes sommerferie. I år starter sejladserne i uge 26 og slutter i uge 33. Gennem hele sæsonen kan Skødshoved desuden chartres til ture af ethvert formål, både af firmaer, institutioner og private. Publiceret: 18. Maj 2011 09:42

***************************************************************************