Noget usædvanligt observerende en læser lørdag en stork på mark ved Veksø Sj. Hvad laver den dog her? Noget usædvanligt observerende en B.T.-læser lørdag en stork på mark ved Veksø Sj. Hvad pokker laver den i Danmark midt om vinteren? Svaret er, at den faktisk er tilbagevendende gæst. Det fortæller en af landets førende storkeeksperter, museumsinspektør Hans Skov fra Moesgård Museum og forfatter til bogen "Storken - en kultur- og naturhistorie." - Det er en stork, der kommer fra et skånsk storkeprojekt. Den er mærket og har været der nogle uger. Sidste år overvintrede den ved Stærkende. Da var der nogle, der lagde mad ud til den og satte en rede op, så den ikke blev taget af ræven. I år har den så valgt Veksø, siger Hans Skov. At storken ikke trækker sydpå som sine artsfæller skyldes ifølge museumsinspektøren, at den i sine første år ikke fik lært at trække. - Der er nok en seks-syv-otte storke, der overvintrer her. De fleste kan henføres til det skånske projekt. At de ikke trækker sydpå skyldes, at de er blevet holdt tilbage de første år af deres liv. Det kan undertrykke deres trækdrift, så den ligesom bliver annulleret, siger Hans Skov. Storken, der i fjor overvintrede i Stærkende, blev kendt under navnet Oskar. Han forlod reden 6. marts 2011 og satte kursen hjem mod Østre Tvet i Skåne - efter at have overlevet en sne-fuld vinter fodret med blandt andet kylling og sild fra hånden af lokale ildsjæle. Hvis det forholdsvis milde januar-vejr fortsætter, vil Oskar i år kunne overleve uden hjælp, vurderer museumsinspektøren. - Med det milde vejr i øjeblikket kan den selv finde mad på markerne. Men hvis vi får sne som sidste år, så skal den nok have hjælp, siger Hans Skov.
Vestjyderne spiser oftest boller i karry og frikadeller - sidstnævnte er i øvrigt temmelig populært i hele Jylland. Til gengæld ser det helt anderledes ud med sushi - det bliver nemlig oftest spist af københavnere og nordsjællændere. Det viser en undersøgelse foretaget af FDB Analyse, der viser klare regionale forskelle i, hvad der havner på middagsbordene rundt omkring i landet. Hvis landgennemsnittet for sushi-spisere bliver sat til indeks 100, ligger tallet for København på hele 249, mens det for Vestjylland ligger på sølle 26. Omvendt er indekstallet for vestjyske boller i karry og frikadeller på henholdvis 121 og 112, mens det for København ligger nede på hhv. 73 og 87. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin, FoodCulture.dk. "Forskellene på, hvad man spiser, er i høj grad historistiske og kulturelt betingede. F.eks. har vi tidligere fundet ud af, at der i Sønderjylland er en klar tysk tradition i form af kål og pølser. Og det med kål kunne resten af Danmark jo godt lære noget af. Tarteletter bliver spist længere nord på - der er en slags tarteletlomme i Vestjylland," forklarer analysechef i FDB, Lars Aarup og påpeger dertil, at sushi mest spises i København, men er begyndt at brede sig til resten af landet.
Forskelle i madkulturer - Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, mener, at en af forklaringerne skal hentes i de anderledes impulser, der er i storbyerne. "I storbyerne er befolkningen mere sammensat end i Skjern, Tarm og Ringkøbing. I kraft af det har vi forskellige madvaner. Dem, der bor i København, er hurtigere til at tage nye madkulturer til sig. Pizzeriaerne lå også først i København, og nu ligger de jo i alle små byer," siger han til FoodCulture.dk. Han mener dog ikke, at københavnerne helt har droppet de danske hverdagsretter: "Man spiser jo også boller i karry i København. Men det bliver bare skubbet i baggrunden, fordi der kommer nye middagsretter til."
Danmarks Dronning Margrethe den Anden har på søndag regeret landet i 40 år, og det blev onsdag markeret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Her blev særudstillingen 'Regent i 40 år - Dronning Margrethe II 1972-2012' om dronningens lange regeringsperiode åbnet, og højdepunktet var afsløringen af et stort generationsportræt med dronningen, kronprinsen og prins Christian. Portrættet, der måler 250 cm x 175 cm og dermed næsten er i størrelsesforholdet en til en, bliver på museet føjet til den samling af portrætter, som i forvejen hænger på Frederiksborg Slot.
Direktør på Det Nationalhistoriske Museum, Mette Skougaard, er begejstret for det nye maleri. "Vi ser generationsportrættet som en yderst værdifuld tilføjelse til vores samling. Billedet er en naturlig del af vores funktion som nationalt portrætgalleri, og det peger ud i fremtiden for både den kongelige familie og beskueren. Dronningen kommer os majestætisk, smilende og med åbent kropssprog i møde, og hun er flankeret af kronprinsen og prins Christian, som er en del af et kongeligt og skæbnebestemt fælleskab", fortæller hun. Billedet er malet kunstneren Niels Strøbæk, der tidligere har malet træ portrætter af droninngen. Han har været et år om at udføre maleriet. Under dagens afsløringen deltog regentparret, kronprinsparret samt deres ældste barn, prins Christian.
Det var Prinsgemalen, der søndag aften havde til opgave at byde velkommen til de omkring 220 gæster ved gallataflet på Christiansborg i anledning af Dronningens 40 års jubilæum som regent.- At den nuværende regent, vi fejrer i aften, er min kære hustru, gør min glæde endnu større, sagde prins Henrik. Vi har igennem disse 40 år delt mange gode og spændende oplevelser sammen, men også nogle vanskelige udfordringer. Men altid med engagement og følsomhed, sagde han videre.
Og prins Henrik lod vide, at han beundrer sin jubilerende hustru. - Kære dronning, kære hustru, kære Daisy. Jeg er den første mand i riget til at beundre dig, sagde han. I talen bød han velkommen til alle gæsterne. Det gjaldt både medlemmer af den kongelige familie, den danske regering og repræsentanter for det officielle Danmark. - Alle vil vi sammen med det danske folk fejre en dronning, der har viet sit liv til Danmark, og til Grønland og Færøerne. En regent, der har vist de bedste evner til at gennemføre sin livsopgave: At virke for Danmark med ”Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke”, sagde Prinsgemalen.
- Tillykke med jubilæet, som vi alle sammen vil gøre festligt, fordi vi synes, at du har fortjent at blive fejret. Til slut udbragte prins Henrik en skål for Dronningen. Blandt aftenens andre talere er statsminister Helle Thorning-Schmidt, og dronning Margrethe vil også selv holde en tale.
Danmarks nyeste prinsesse er netop blevet vist frem på Rigshospitalet og skal nu hjem med sine forældre, prinsesse Marie og prins Joachim. Prinseparrets lille datter blev født tirsdag formiddag efter en fødsel der varede fire en halv time, måler 49 centimeter og vejer 2.930 gram. Marie og Joachim har i forvejen den 2-årige prins Henrik Carl Joachim Alain, mens Joachim har Felix og Nicolai med sin tidligere kone, Alexandra, og dermed som sin bror nu er far til fire børn.
Stormvejret, der torsdag har hærget især Skotland, var mere end en vindmølle fra Vestas kunne klare. Medier, både de lokale og nationale, bringer dramatiske billeder af den over 100 meter høje vindmølle omgivet af flammer. Vindstødene i området var med 160 kilometer i timen langt over orkanstyrke, og torsdag eftermiddag bukkede en af de 15 Vestas-turbiner i vindfarmen ved byen Ardrossan i North Ayrshire under for de voldsomme kræfter. Vindparken med en samlet kapacitet på cirka 30 megawatt blev taget i drift i 2004. Møllerne er leveret fra Vestas' fabrik i Argyll i Skotland, ifølge de lokale medier.
Nabo: Det så ret voldsomt ud Vindmøllerne var taget ud af drift torsdag på grund af stormen. »Branden i vindmøllen gik forholdsvist hurtigt ud. Nogle dele fra møllen fløj gennem luften. Det var ret så voldsomt at se på«, siger Stuart McMahon, der fra sin bolig i Ardrossan tog flere fotografier af den brændende mølle. Andre øjenvidner fortæller, at både politi og brandvæsnet blev tilkaldt til vindfarmen. Branden i toppen af vindmøllen kunne ses på flere kilometers afstand. Det hører til sjældenhederne, at vindmøller bryder sammen under så dramatiske omstændigheder. I 2007 knækkede en vindmølle, også fra Vestas og også i Skotland, under et tilsvarende stormvejr. Torsdagens uvejr har lukket for store af trafikforbindelser i Skotland. Lufthavne, havne, veje og broer har været lukket for trafik i store dele af landet. Strømforsyningen til omkring 50.000 husstande i Skotland er afbrudt. Stormen har væltet hundredvis af træer. Mange har revet strømledninger med sig i faldet.
Kraftig blæst og højvande har ødelagt vejforbindelsen mellem Anholt By og øens havn.Samtidig blotlagde vandet et højspændingskabel, vandforsyningsrørene og telefonledningerne, der var gravet ned ved vejen. Af sikkerhedshensyn er der nu slukket for højspændingen mellem byen og havnen, ligesom vandforsyningen ad hovedledningen er afbrudt, beretter politiken.dk. Ødelæggelsen af hovedvejen på Kattegatøen beskrives som "ret alvorlig" af øens havnefoged. - Vejen var en sidste skanse. Vandet går bagom havnen nu. Der skal ske noget forholdsvist hurtigt, konstaterer havnefoged Niels Henning Sonne over for politiken.dk. I øjeblikket er der kun vejforbindelse mellem byen og havnen ad en mindre vej, der ifølge havnefogeden ikke kan klare tungere trafik såsom forsyningscontainerne, der køres op til byens Brugs trukket af en traktor. Også andre steder i landet har stormen medført skader. Dog primært af mindre og materiel karakter. Lørdag formiddag var Falck siden torsdag aften rykket ud til 288 stormrelaterede skader. Typisk drejede det sig om væltede træer eller facadeskilte, der hang og dinglede til fare for forbipasserende. Hårdest har vindene været ved Nordjylland, der noterer sig for halvdelen af stormskaderne. I Limfjorden var vandstanden lørdag formiddag faretruende nær den kritiske grænse på 165 cm over det normale niveau, men vandet gav også problemer i København, hvor Falck måtte pumpe vand væk fra en række brønde langs Holmens Kanal, fordi vandstanden var ved at blive foruroligende høj. At det ikke kun er materielle skader, stormen har på samvittigheden, fremgår blandt andet af en tragisk ulykke fra Thy. Her omkom en 45-årig kvinde fredag eftermiddag, mens en teenage-pige blev alvorligt kvæstet i en ulykke på Åsvej ved Skjoldborg syd for Thisted.Ulykken skete, da anhængeren på en lastbil blev blæst omkuld af den kraftige blæst.
Ikke meget omkring den "gode gamle danske jul" er hverken gammelt eller danske traditioner. Det er med juletræet, som det er med de fleste andre af vores '"danske" juletraditioner: De er importeret fra udlandet. Eller som museumsinspektør Jens Ingvordsen fra Den Gamle By i Aarhus formulerer det i Dagbladet Information: »Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Faktisk er der meget lidt dansk over den jul, vi snart skal til at fejre.« Alligevel lever forestillingen om de gamle danske juletraditioner videre i vores kollektive bevidsthed.
Gammeldags jul? - På hjemmesiden VisitDenmark fremgår det, at »en rigtig dansk jul skal være en gammeldags jul«, og i 2008 skrev Pia Kjærsgaard (DF) et harmdirrende indlæg om IKEA's afvikling af den gode danske julefrokosttradition og citerede Peter Fabers julesang Sikken voldsom trængsel og alarm: »Rør blot ikke ved min gamle jul,« skrev hun. Men det er begrænset, hvor gammel en jul, vi overhovedet kan røre ved. Den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel.
Juletræet - I årene 1810 til 1850 skabte dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det tyskimporterede juletræ. Inspirationen var international, og ritualerne hentet fra nabolandene omkring os. »Hvor nødig vi end vil indrømme det, er de fleste af vores danske juletraditioner primært hentet fra Tyskland og sekundært fra lande som Sverige og Storbritannien,« siger Jens Ingvordsen.
Engelske traditioner - Glögg, luciaoptog, halmbuk og julestjerner er alle svenske opfindelser, mens misteltenen og julekalkunen er importeret fra Storbritannien. Et af de få særligt danske ritualer er faktisk den nationalistiske julepynt, som især blev populær i årene efter 1864, hvor Danmark led sit svidende nederlag til tyskerne og måtte afstå en femtedel af sit territorium. Når vi i dag hænger trommer, trompeter og dannebrogsflag på juletræet, kan det således føres direkte tilbage til de nationalistiske strømninger, der blussede op efter 1864 og senere blev bestyrket efter afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920. »Den borgerlige juleidyl, som vi stadig fejrer, var og er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og kernefamilie,« siger Jens Ingvordsen.
Rendyrket nostalgi - »Og rendyrket nostalgi,« tilføjer Britta Timm Knudsen, der er lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i begivenhedskulturer. For selv om vores juleritualer hverken er særlig gamle eller særlig danske, så har vi alligevel et stærkt nostalgisk forhold til dem, mener hun. »Nostalgi er en interessant konstruktion, fordi det i sin kerne udtrykker længslen efter en fortid, som aldrig har eksisteret. Jeg tror, de fleste er klar over, at julen, som vi kender den, er en konstruktion - ligesom nationalismen, der jo også bygger på en forestilling om, at Danmark har eksisteret meget længe. Men det ændrer ikke ved, at vi alle alligevel deler nogenlunde samme forestillinger om, hvad der knytter sig til en 'gammel dansk jul'- og når vi fortsætter med at fejre den, er det et bevidst nostalgisk tilvalg,« siger Britta Timm Knudsen.
I år holder hele den kongelige familie jul hos dronning Margrethe og prins Henrik på Marselisborg Slot. Dermed er familien samlet igen i modsætning til sidste år, bekræfter Lene Balleby, kongehusets informationschef.
Sådan holder de kongelige jul - Men i år bliver traditionen med at holde, stor fælles familiejul på det lille, hvide og meget hyggelige Marselisborg Slot genoptaget. Igennem årene har kongefamilien dannet deres helt faste traditioner, som alle vi andre har. Dronning Margrethe har for et par år siden løftet sløret for, hvilke juletraditioner den kongelige familie holder i hævd. Juleaftensdag ynder dele af kongelige familie at gå til eftermiddagsgudstjeneste i Århus Domkirke. Dog ligger det helt fast, at Dronningen altid er i kirke mindst en gang i løbet af julen. Efter gudstjenesten, når de kongelige er tilbage på slottet, ønsker familien garderne og slottes personale en glædelig jul. Det ligger også helt fast, at juletræet altid er en høj rødgran. Det bliver placeret i havesalens ene hjørne og går helt op til loftet. Træet pyntes selve juleaftensdag om formiddagen. Og det er altid med røde stearinlys på.
De kongeliges julebord - Når klokken bliver 20 samles familien om julebordet. Her begynder man med at spise risengrød med nisseøl til. Derefter bliver der spist gås og engelsk plumkage som de vigtigste bestanddele på det kongelige bord. Når maden er spist synger familien altid 'Højt fra træets grønne top' og en salme. Denne kan varieres. Men det er helt fast, at der ikke bliver danset om juletræet. Og så synger familien altid en fransk julesang akkompagneret på flygelet af prins Henrik. I år bliver den kongelige familie 11 til bords, hvis man tæller lille prins Henrik med. Men næste år er tæller den kongelige familie – mindst – 12 medlemmer. Prinsesse Marie forventes nemlig at nedkomme med sit og prins Joachims andet barn i januar.
Klovborg ost kåret som "Skandinaviens bedste ost" ved en stor mejerikonkurrence i Herning. Det må have duftet himmelsk - hvis man er osteelsker - i Herning tirsdag. Der var nemlig "Scandinavien Dairy Contest" med 1.400 deltagende mejeriprodukter. Sejren i kategorien "Skandinaviens bedste ost" gik til Arlas Klovborg Mejeris danbo +45. Osten kan smykke sig med titlen i det næste års tid. "Vi er utroligt stolte og glade. En god indsats i dagligdagen gør, at vi kan levere en ost, som er med i toppen af klassen," siger Per M. Olsen, der er mejerichef på Klovborg Mejeri.
Ren dansk forestilling - Ostene bedømmes på deres ydre fremtræden, farve, opbygning og konsistens. Derudover vægtes lugt og smag naturligvis højt. "På baggrund af de kriterier får ostene karakterer, og Klovborg-osten var altså bedst i år," siger sekretær for udstillingen i Herning Sven Aalborg. Der var både ost, smør og konsumvarer fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne med i konkurrencen. Og det skulle vise sig at blive en ren dansk forestilling, da vinderne blev kaldt på scenen af Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard.
Bedste mælk og smør - Ud over ostemesterskabet til Klovborg vandt Arla Foods Hobro Mejeri konsumkategorien med en Harmonie øko-skummetmælk, mens Arla Foods Holstebro blev skandinaviensmester i smør med en 500 gram saltet Lurpak."Danskerne er meget dygtige til mejeriproduktion, men det er de altså også i de øvrige nordiske lande," siger Sven Aalborg. Til osteentusiasterne kan mejerichef Per M. Olsen oplyse, at Klovborg Mejeri arbejder på at lancere to nye oste. En med Rosmarin og en med brændenælder.
Udenrigsministeren satser på mere indflydelse i jagten på Grønlands resurser. Den smeltende indlandsis åbner nye søveje, som gør Grønland til fokus for milliardinvesteringer i råstofudvinding fra USA, Kina og selskaber mange andre steder i verden. Derfor gør udenrigsminister Villy Søvndal (SF) det nu til en topprioritet, at Danmark skal have sin bid af kagen. Den nye regering mener, at Danmark på trods af Rigsfællesskabet hidtil har gjort for lidt for at få indflydelse på det enorme spil om Grønlands ressourcer. Villy Søvndal (SF) vil derfor gøre det til et af sine vigtigste indsatsområder, når han i dag redegør for regeringens arktiske strategi i Folketinget. Jeg tror, vi overser den dramatisk øgede betydning, Arktis vil få i de kommende år Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) »Jeg tror, vi overser den dramatisk øgede betydning, Arktis vil få i de kommende år. Det gælder både udvinding af mineraler og øget skibstrafik«, siger Søvndal til Politiken.
En dansker eller en grønlænder? For at understrege satsningen vil udenrigsministeren om kort tid udnævne Danmarks første ambassadør for Arktis. Det er endnu uklart, om den særlige tematiske ambassadør skal være dansker eller grønlænder, men vedkommende skal med base i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads forsvare både danske og grønlandske interesser. »Klimaforandringerne foregår hurtigt, og når isen smelter, bliver nordøstpassagen til Indien åben. Det forkorter søvejen med 20 dage – der er allerede et dansk skib, der er sejlet den vej igennem. Derfor vil der ske en voldsomt stigende aktivitet i forhold til søvejene ved Grønland. Det vil give en kraftig udvikling og muligheder for indtjening, job og turisme«, siger udenrigsministeren.
Grønland glad for initiativet I august præsenterede den tidligere VK-regering i samarbejde med de grønlandske og færøske landsstyrer en arktisk strategi for 2011-2020, som Villy Søvndal nu ønsker at styrke og konkretisere.Udenrigsministeren peger på, at den arktiske strategi i høj grad blev til på initiativ af Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, som savnede et stærkere engagement fra den danske regering. »Det er vi nu parate til at levere, blandt andet med udpegelsen af en ambassadør for Arktis«, siger Søvndal. Udenrigsministeren har endnu ikke drøftet udnævnelsen med det grønlandske landsstyre, men påpeger, at Grønland længe har været interesseret – og »forventer, at der udpeges en arktisk ambassadør«.
Kleist: Det er et godt initiativ Det bekræfter den grønlandske landsstyreformand, Kuupik Kleist: »Jeg synes, det er et virkelig godt initiativ, som er den rigtige opfølgning på den arktiske strategi«, siger han. Landsstyreformanden vil ikke tage stilling til, om ambassadøren bør være grønlænder eller dansker, eller hvordan man skal vægte Danmarks og Grønlands interesser. »Jeg ser ingen grund til at begynde at bekymre sig nu. Der er først og fremmest grund til at glæde sig over, at Danmark nu for første gang får en arktisk ambassadør, ligesom andre lande har«, siger Kleist.
Den 1. december lukker Danmarks sidste missionshotel. I 1967 var der 43. Nu er der ét - og efter den 1. december er der ingen rigtige missionshoteller tilbage i Danmark. Med den snarlige lukning af Stella Maris i Svendborg forsvinder landets sidste missionshotel, hvor alkoholforbud og morgenandagt bliver holdt i hævd, og hvor forkyndelsen er omdrejningspunktet for aktiviteter og stævner. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Et historisk tab - Et historisk tab, mener Johannes Nørregaard Frandsen, cand.phil. og leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet: "Det er et stykke betydningsfuldt danmarkshistorie, der drejer nøglen, og det burde fremkalde reaktioner. Missionshotellerne har spillet en vigtig rolle i alle stationsbyer, der voksede frem i 1860'erne. Og det er interessant i en tid, hvor vi diskuterer, om unge drikker for meget, at de sidste afholdshoteller nu forsvinder, og at den mission, som hotellerne har stået for, afgår ved døden."
Intet driftsoverskud - Generalsekretær i Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsen har sammen med hovedbestyrelsen besluttet at lukke hotellet, fordi de ikke tror på et driftsoverskud: "Stella Maris har i mange år udført et vigtigt missionsarbejde, der betyder noget for især ældre mennesker, men i dag er også ældre mennesker i langt højere grad end tidligere begyndt at rejse længere væk på ferie. Vi må erkende, at de ting, der har virket i mange år, ikke længere er brugbare." Kirkehistoriker ved Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen er enig i, at det er en æra, der slutter.
Masser af hoteller "Men ellers ser jeg ikke de store perspektiver i det. Der er masser af hoteller med fred og ro, og hvor man kan nyde et glas vin eller lade være - uden at det kan genere andre. Ganske vist er der stadigt alt for store alkoholproblemer i landet, men det er ikke et problem, hotelbranchen kan hjælpe med til at løse."
Begræder tabet - Direktørparret på Stella Maris begræder tabet: "Hvis Indre Missions hovedbestyrelse havde gået her i haven og mærket stilheden, havde de ikke nænnet at sælge," siger Vibeke Hvidberg. Kilde: Kristeligt Dagblad
DSB indstiller fra tirsdag den 15. november al kørsel med IC4-tog. Problemer med at få det i forvejen skandaleramte IC4-tog til at standse ved stopsignaler, har nu fået DSB til at indstille al kørsel med IC4-tog indtil videre, oplyser DSB søndag aften. Togene får ikke lov til at køre igen, før det er klarlagt, om det er en generel fejl ved togene, der var årsag til to tilfælde, hvor IC4-tog er kørt forbi et stopsignal. Det skete i Høje Taastrup 4. november og igen i Marslev på Fyn den 7. november. DSB kan ikke afvise, at der er tale om en generel fejl. Derfor har DSB besluttet at standse al kørsel med IC4-tog, indtil begge hændelser er undersøgt af Havarikommissionen, og der er fundet en afklaring på situationen, hedder det i en meddelelse fra DSB. I hændelsen i Høje Taastrup, som DSB netop har modtaget de sidste analyser af, har et IC4-tog passeret et rødt signal med ganske få meter.
Selv om der "er visse ligheder i hændelsesforløbet", er der ifølge koncerndirektør for DSB Vedligehold Frank Olesen ikke nogen indikationer af, at der er tale om en generel fejl. - Sikkerhed går forud for alt andet, og vi har derfor, som en ekstraordinær sikkerhedsforanstaltning valgt at indstille al kørsel med IC4-tog indtil videre, siger Frank Olesen. Hvis det er en general fejl ved togene, som var skyld i forbikørslen af stopsignalerne, så kan det måske være en fejl i togenes bremsesystemer. I hvert fald har lokomotivføreren ved en af de to hændelser fortalt, at han havde store problemer med at bremse. I videst muligt omfang indsættes andre togtyper i de afgange, der var planlagt kørt med IC4-tog, oplyser DSB. På nuværende tidspunkt ved DSB ikke, hvornår IC4-togene igen kommer i drift, men afventer de nærmere undersøgelser, der bliver foretaget i tæt samarbejde med Havarikommissionen.
På sin hjemmeside skriver generalsekretæren om sig selv, at han i sin fritid nyder at løbe, cykle og sejle kajak. Det må Danmarks tidligere statsminister og nuværende Nato-generalsekretær sande. Anders Fogh Rasmussen brækkede armen tre steder, da han væltede på cykel i den forgangne weekend. ”Han var ude at køre i skovene omkring Bruxelles søndag og væltede,” sige Nato-talskvinde Oana Lungescu til Reuters.
Besøg aflyst Hun oplyser, at Foghs arm er brækket tre steder omkring skulderen. ”Han er ok, men han tager nogle dages pause fra kontorarbejdet,” siger Oana Lungescu.Det betyder også, at Anders Fogh Rasmussen aflyser et planlagt besøg til Estland, Letland og Litauen i denne uge. Besøget vil blive udskudt til et senere tidspunkt.
Tre valgperioder Anders Fogh Rasmussen har stået i spidsen for den nordatlantiske forsvarsalliance siden 1. august 2009. Før topposten i Nato havde Anders Fogh Rasmussen været Danmarks statsminister fra 2001. Han er dermed den eneste Venstre-statsminister, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik med børnene prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. Fredag offentliggjorde kongehuset det nyeste familiebillede af den royale fire-børns familie fra Frederik VIII palæ på Amalienborg. Af Lotte Scharff 18. november 2011, 18:41