Nyt fra Danmark

juni 2012

Hammershus bliver restaureret for 92,5 millioner

Hammershus er Nordeuropas største borgruin, og en restaurering har længe været tiltrængt. Bornholmsk kulturskat får en ordentlig indsprøjtning af A.P Møller fonden. A.P Møller og Hustru Chastine Møllers Fond giver 92,5 millioner kroner til restaurering af den bornholmske ruin og opførelse af et besøgscenter ved klippen. Miljøminister Ida Auken (SF) ser frem til den store restaurering. »Det er en fantastisk mulighed for Bornholm. Øens absolut største seværdighed får en saltvandsindsprøjtning, der vil gøre den til en langt større oplevelse for turister fra hele verden«, siger hun i en pressemeddelelse.
En nødvendig restaurering - Naturstyrelsen, der står for restaureringen, får cirka 28 millioner kroner af beløbet til at istandsætte den historiske ruin. »En restaurering er påtrængende nødvendig, og vi kan nu sikre bygningsværket og tilmed skabe enestående rammer for formidlingen«, siger direktør i Naturstyrelsen Niels Christensen. Han glæder sig over den flotte gave, som han mener, går til et vigtigt område. »Hammershus og hele området er et af Naturstyrelsens vigtigste. Denne gave vil give os mulighed for at sætte endnu mere kraft på stedets historiske vingesus«, siger han.
Borgmester: En drabelig fortid - Sammen med restaureringen skal det kommende besøgscenter være med til at udbygge formidlingen af Hammershus' historie i mere moderne rammer. Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), ser frem til at forbedre øens turistattraktion nummer ét. »Hammershus har en drabelig og fascinerende fortid og er noget helt særligt for bornholmerne, og det glæder mig, at vi nu kan opgradere formidlingen af de mange fantastiske historier, der knytter sig til borgen«, siger hun. Arbejdet går i gang med det samme, men det vides endnu ikke, hvornår formidlingscentret vil stå færdigt.

Hovedstadens nye multiarena skal stå klar i 2015

Efter ti års diskussioner får København endelig sin multiarena, og det bliver danske arkitekter, som designer det 35.000 kvadratmeter store hus med plads til 15.000 koncertgæster. I konkurrence med den verdensberømte arkitekt Norman Foster, der blandt andet står bag Rigsdagen i Berlin og det nye elefanthus i Københavns Zoologiske Have har det danske ar
Et vartegn for København - Københavns Kommune og Realdania, der finansierer hovedparten af den en milliard kroner dyre multiarena, fremhæver vinderprojektet som et stærkt eksempel på den skandinaviske designtradition, hvor kvalitet, funktion og design går op i en højere enhed. »Det klare nordiske design hæver arenaen op i verdensklasse. Jeg er sikker på, at den vil blive et vartegn for København«, siger Realdanias administrerende direktør, Flemming Borreskov. Den nye multiarena kommer til at ligge i Ørestad Syd og skal stå klar til brug i anden halvdel af 2015. Den kommer til at kunne huse 15.000 koncertgæster og 12.500 gæster til sportsarrangementer.
Bygningen er fleksibel - Copenhagen Arena bliver bygget som en koncertarena med scene i den ene ende. Men bygningen er fleksibel, så scenen kan omdannes til publikumstribune, når der er sportsarrangementer som for eksempel håndbold eller ishockey. Med den nye arena håber København at kunne trække flere store internationale show, koncerter og sportsbegivenheder til byen. For eksempel vil den kunne huse navne som Lady Gaga, Paul McCartney og Paul Simon, der i dag vælger Malmø Arena eller Jyske Bank Boxen i Herning. Ligeledes skal den tiltrække store show som Cirque de Soleil og Disney on Ice og sportsbegivenheder som håndbold-VM. »Arenaen er lige, hvad vi har sukket efter i årevis«, siger kulturborgmester Pia Allerslev (V). Realdania og Københavns Kommune skyder hver 325 millioner kroner i den ny arena. De sidste 350 millioner skal finansieres via lån.

Vælgerne: Skatteforlig er socialt skævt

Måling: Et klart flertal af regeringens vælgere dumper den sociale balance. SF i indre strid om regeringsdeltagelse. Finansminister Bjarne Corydon (S) forsvarer aftalen og peger på andre elementer, der ifølge ham sikrer social balance, bl.a. højere ældrecheck og bedre vilkår for en del førtidspensionister. Det er et erklæret mål i regeringsgrundlaget, at skattereformen skal have »en rimelig social balance«. Men et klart flertal af rød bloks vælgere mener, at aftalen svigter det ømtålelige og vigtige kriterium. Det viser en måling, som Rambøll/Analyse Danmark har gennemført for Jyllands-Posten. Her er vælgerne blevet spurgt, om aftalen, der er delvist finansieret af overførselsindkomsterne, lever op til målet om social balance. 64,9 pct. af regeringens og Enhedslistens egne vælgere svarer nej, mens kun 23,4 pct. svarer ja. Finansminister Bjarne Corydon (S) forsvarer aftalen og peger på andre elementer, der ifølge ham sikrer social balance, bl.a. højere ældrecheck, bedre vilkår for en del førtidspensionister og lavere børnecheck til de rigeste. »I har spurgt til et element, og så får I meget naturligt det svar. Men det er den samlede skattereform, som man skal vurdere den sociale balance på,« siger Bjarne Corydon. Anderledes ser politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) på sagen. »En reform, hvor man tager 3 mia. kr. fra de arbejdsløse og de syge for at give lettelser i topskatten, den er blå,« siger hun.
Splittet SF - Samtidig med at Enhedslisten og regeringen optrapper slagsmålet om skattereformen, stiger vreden også internt i regeringspartierne. Mest voldsomt går det for sig i SF, hvor en række repræsentanter i baglandet raser over aftalen. Flere taler åbent om at forlade regeringen. »Den konsekvens er vi klar til. SF vil ikke et Danmark, hvor regningen for krisen bliver sendt til dem, der har allermindst,« siger Kasper Fuhr Christensen, SF-gruppeformand i Randers Byråd. Efter et krisemøde i aftes udsendte SF’s landsledelse en udtalelse, hvor partiets ministre får til opgave at bremse slagsmålet med støttepartiet. I udtalelsen står der bl.a.: »Forholdet mellem regeringen og vores parlamentariske grundlag, Enhedslisten, må og skal forbedres. Vi kan ikke være tjent med en stemning præget af mistillid. Det påhviler alle parter at genoprette det samarbejde, der prægede valgkampen.« Ikke desto mindre langede Villy Søvndal straks efter mødet ud efter støttepartiet: »Jeg synes, at det er ærgerligt, at Enhedslisten ikke var mere fleksibel i dette forhandlingsforløb,« sagde han.

mai 2012

At sløjfe helligdage er ikke en ny idé

Kopf

Fotos: Colourbox/Arkivfoto. Collage: UffeC Af UFFE CHRISTENSEN Offentliggjort 24.05.12 kl. 13:54

Under Struensee blev der udført en omfattende helligdagsreform, der blandt andet gik ud over antallet af helligdage i pinsen. Lige nu angribes flere af vores helligdage - men også i Struensees tid forsvandt helligdage.
Reformen i 1700 Helligdags-reformen i 1700 er ofte opfattes som Struensees påhit - men den var planlagt længe inde. Han tog den blot til efterretning. 3. påskedag - Afskaffet 3. pinseddag - Afskaffet Helligtrekongersdag - Afskaffet Mariæ Renselsesdag (Kyndelmisse) - Afskaffet Sankt Hansdag - Afskaffet Mariæ besøgelsesdag - Afskaffet Mikkelsdag - Afskaffet
Allehelgensdag - Afskaffet, men de relevante tekster oplæses ved gudstjenesten første søndag efter 1. november. I morgen indledes Pinsen og den er formelt slut mandag ved midnat. Men sådan var det ikke før år 1700, da Struensee reelt var ved magten i Danmark. Da holdt man også en 3. pinsedag i hævd, men den blev afskaffet i forbindelse med den store helligdagsreform samme år. En reform, som man ofte fejlagtig har givet Struensee æren for, men i realiteten havde han intet med den at gøre. Den havde været længe undervejs - og Struensee tog den reelt blot til efterretning. Helligåndens komme Pinsen ligger altid 50 dage efter påske og det er en markering af Helligåndens komme. Og i forbindelse med netop Pinsen er der - ligesom i forbindelse med så mange andre højtider - opstået en række begreber og traditioner. I forbindelse med pinsen er den mest udbredte "at man søndag morgen skal se pinsesolen danse", At solen skulle være i stand til at danse, er oprindeligt et fænomen, der tilhører påsken, hvor solen angiveligt skulle have danset i glæde over Jesu opstandelse. Dansede videre i pinsen Men siden - fra midten af 1800-tallet - blev den danseglade sol flyttet til pinsen. Og her har fænomenet en noget mere verdslig forklaring. Traditionen blev grundlagt i København, hvor mange af de mennesker, det havde festet lørdag aften indtil værtshuse og dansesteder lukkede i det indre København i samlet flok drog ud til haverne på Frederiksberg for - ved solopgang - at se solen danse. Og det formodes, de der havde festet igennem den ganske nat ikke havde problemer med at se solen danse. Det fortælles, at der - da traditionen for alvor havde slået an - ved 3-4-tiden om natten til søndag var voldsom trængsel i sporvognene, der netop den dag havde en af de travleste dage hele året. Madkurve og tæpper Mange havde madkurve og tæpper med og slog sig ned på plæner og bænke. Fra at have været en tradition for festglade udviklede det at skulle se pinsesolen danse sig til en familietradtion. Ikke uventet var der i kirken udbredt utilfredshed med denne verdsliggørelse af en kirkelig højtid. Senere blev blandt andet også Dyrehaven et yndet udflugtsmål pinsemorgen. I øvrigt var det en tradition, at man tog imod pinsesolen søndag morgen iført sit stiveste puds - deraf kommer udtrykket "pinsesnit".

"Verdens største zoo skal ligge i Randers"

Dschungel

Kilde: Bascon Af KATHRINE ALBRECHTSEN Offentliggjort 24.05.12 kl. 14:54 Foto: Randers Regnskov

Hvis projektet lykkes, kan Randers Regnskov gå hen og blive Verdens største zoo. Randers Regnskov vil mangedoble deres areal for at realisere et nyt ambitiøst projekt Planet Randers
Planet Randers begrundes i biologisk mangfoldighed som forudsætning for eksistensen af et bæredygtigt liv og i nødvendigheden af at dæmme op for trusler mod den gennem en aktiv indsats for at styrke den. Planet Randers er tænkt som det globale kraftcenter for fremme af verdens biologiske mangfoldighed. Projektet vil differentiere sig ved en integreret udnyttelse af biologisk mangfoldighed i oplevelse, underholdning, oplysning og produktion til marked.
Planet Randers består af et bygningskompleks på 63.000 kvadratmeter, der er opdelt i jordens klimazoner og repræsenterer zonernes natur, dyreliv og kultur. Planet Randers er anslået til at koste cirka 1,6 mia. kr. Midlerne tænkes rejst via såvel offentlige som private fonde. Region Midtjylland har bevilget 10 mio. kr. med henblik på at omsætte visionen for Planet Randers til konkrete planer. 63.000 kvadratmeter med natur og dyreliv fra alle klodens klimazoner. Det er visionen for Randers Regnskovs projekt, som, hvis det lykkes, kan kalde sig verdens største zoo. Det ambitiøse projekt omfatter en mangedobling af arealet i Randers Regnskov, hvormed man forventer en forøgelse af besøgstallet fra 300.000 til op mod 900.000 besøgende pr. år. Fra ord til handling Erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune Kim Kofod, der samarbejder med Randers Regnskov om projektet, siger i en pressemeddelelse:
”Planet Randers er et kæmpestort projekt, der hidtil har været kendetegnet ved den ene vilde idé efter den anden. Nu er vi klar til at gå fra ord til handling og arbejder tæt sammen med eksterne rådgivere om at planlægge, hvordan projektet bedst muligt realiseres i samspil med omgivelserne og byen Randers". God opbakning Foreløbige analyser fra Rambøll Management vurderer, at projektet vil koste 1,6 mia. kr., men det beløb kan nå at ændre sig, forklarer Ole Sommer Bach, kurator og Randers Regnskovs faglige projektleder på den enorme udvidelse, der foreløbigt bærer arbejdstitlen Planet Randers. "Tallet er fra vores første analyser, men vi fortsætter med nok en række detailanalyser for at efterprøve projektets samlede anlægs- og driftsøkonomi,"siger han. Planet Randers har bl.a. fået støtte fra Region Midtjylland, som har givet 12 mio. kr. til projektudviklingen. "Vi oplever en god opbakning fra politikerne, både lokalt og regionalt, men det er naturligvis også en forudsætning for et så ambitiøst projekt," siger Ole Sommer Bach. 7 års forsinkelse Inden udgangen af 2012 vil arbejdsgruppen bag det storstilede projekt have udarbejdet et færdigt idéoplæg, men hvornår første spadestik vil ske, kan der endnu ikke sættes dato på. "Dengang vi startede arbejdet med Randers Regnskov, regnede vi med at kunne åbne i 1989, men det skete først i 1996. Og lige nu er vi stadig i analysefasen," siger han.

Velux-hus med i kapløb om EU-pris

Haus

Foto: Adam Mørk Pernille Kristensen

Velux har skabt seks huse i deres Model Home 2020-projekt. Her er det et anderledes enfamiliehus i Østrig. Bæredygtig levevis er tema for den miljøpris, som Velux håber at få. Der er dansk bidrag med, når det 19. juni afgøres, hvem der skal have EU's Sustainable Energy Europe Awards, der gives til bæredygtige initiativer. Velux med hoved- sæde i Hørsholm er nemlig nomineret i kategorien "bolig" for et prøvehus med navnet "Model Home 2020". "Vi har arbejdet på Model Home 2020-eksperimentet i de seneste fire år med det formål at undersøge, hvorledes energieffektivitet kan forenes med et godt indeklima baseret på dagslys og frisk luft. De seneste målinger viser, at vi med nutidens produkter kan bygge huse, der lever op til energikravene i 2020," siger Lone Feifer, der er projektchef i Velux Gruppen. Velux' Model Home er opbygget, så der er samspil mellem energi, indeklima og miljø efter de såkaldte Aktivhus-principper. Prisoverrækkelsen er kulmination på en hel uge med fokus på bæredygtig levevis. I alt 25 bidrag kæmper om priserne i fem kategorier.

Mads Mikkelsen

Kopf

Foto: AP Af NANNA FRANK RASMUSSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder Offentliggjort 27.05.12 kl. 19:41

vandt pris i Cannes "Jeg er dybt, dybt rørt, sagde Mads Mikkelsen efter at have modtaget prisen for bedste mandlige hovedrolle ved filmfestivalen i Cannes. For første gang er en dansk skuespiller løbet med den eftertragtede ære. Til taktfaste klapsalver fra det feststemte publikum i Grand Théatre Lumière i Cannes gik Mads Mikkelsen på scenen for at modtage prisen for Bedste mandlige hovedrolle, der blev overrakt af den kinesiske skuespiller Gong Li. I sin takketale sagde Mads Mikkelsen, at prisen var mere end 98 procent Vinterbergs end hans egen. ”Jeg er dybt, dybt rørt”, sagde den danske skuespiller, der må siges at være på højden af sin internationale karriere. Anelse på forhånd? Mads Mikkelsen havde måske en anelse om, at han var på vej til at modtage sin karrieres største anerkendelse, da han her til aften gik op ad den røde løber. Han så i hvert fald ud til at være i mere end almindeligt godt humør. Han smilede og rakte tommelfingeren i vejret til de mange fotografer, der kæmpede om at få et billede af den danske skuespiller. Fløjet ind fra Rumænien Mikkelsen var allerede i går, lørdag, fløjet ind fra Bukarest, Rumænien, hvor han er i gang med optagelserne på Hollywoodfilmen ”The Necessary Death of Charly Countryman”, der også har Shia LaBeouf og Evan Rachel Wood på rollelisten. Det er første gang, at en dansk, mandlig skuespiller vinder en pris i Cannes. Svenske Per Oscarsson modtog prisen i 1966 for Henning Carlsens ”Sult”. Tre gange tidligere er prisen for Bedste kvindelige skuespillerinde gået til en dansk film. Björk vandt for ”Dancer in the Dark”, Charlotte Gainsbourg for ”Antichrist” og Kirsten Dunst for ”Melancholia” – alle engelsksprogede film instrueret af Lars von Trier, Thomas Vinterbergs Dogmebror. Vinterberg selv går dog heller ikke tomhændet hjem fra festivalen. ”Jagten” modtog lørdag den Økumeniske pris i Cannes. En pris, der gives uden for den officielle konkurrence, og som uddeles for at hylde ”værker af kunstnerisk kvalitet, der vidner om filmens magt til at afsløre menneskets mystiske dybder”, som det hedder. 14 år efter, Thomas Vinterberg imponerede på verdens førende filmfestival med ”Festen”, som han fik juryprisen for, er instruktøren tilbage blandt verdens filmelite. Og der er endnu en gang kommet stor positiv fokus på dansk film, som manifesterer sin plads på den internationale filmlegeplads. "Jagten" "Jagten" handler om Lucas i skikkelse af netop Mads Mikkelsen, der efter en hård skilsmisse har fået en ny kæreste og et nyt arbejde, og som er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus. Men en tilfældig løgn får lov til at brede sig i del lille samfund, og pludselig er Lukas i en hård kamp for at bevare sit liv og værdighed. Filmen går ind i et kontroversielt emne som seksuelle overgreb og har fået stor ros fra kritikere i hele verden.

Danske i Sydslesvig er klar til magten

Kopf

Offentliggjort 06.05.12 kl. 07:41 Arkivfoto: Carsten Andreasen

Det er ikke det primære valgmål for os at komme ind i en regering. Men det kan ske, at vi får den afgørende rolle, og så er vi også parate til at tage den, siger Anke Spoorendonk, spidskandidat for SSV og partiets gruppeformand i landdagen i Kiel.
Dansk mindretal i Sydslesvig er klar til regering, hvis delstatsvalget giver de afgørende mandater. Det danske mindretal i Slesvig-Holsten kan meget vel spille en afgørende rolle, når stemmerne er talt op efter søndagens delstatsvalg. Og danskernes parti SSV - Sydslesvigsk Vælgerforening - er klar til at tage magten, hvis det - som meningsmålingerne viser - får magten sammen med SPD og De Grønne, og dermed for første gang skal sidde med i delstatens regering. - Det er ikke det primære valgmål for os at komme ind i en regering. Men det kan ske, at vi får den afgørende rolle, og så er vi også parate til at tage den, siger Anke Spoorendonk, spidskandidat for SSV og partiets gruppeformand i landdagen i Kiel.
Afgørende mandater I 2005 havde SSV også de afgørende mandater, men dengang ville partiet ikke i regering, men i stedet støtte en mindretalsregering, som man ser det i Danmark. Men det ville en anonym politiker fra SPD ikke være med til i den afgørende afstemning i landdagen, og så endte det i stedet med en koalitionsregering mellem SPD og CDU. - Vi måtte tage til efterretning, at mindretalsregerings-modellen ikke var en del af den politiske virkelighed i Tyskland. Derfor besluttede vi i 2006 at sige, at vi er klar til at gå i regering, fortæller hun.
Særligt begunstiget Den mulighed er nu aktuel ved søndagens valg og har især ført til kritik af mindretalspartiet fra nogle af CDU's politikere. Herfra lyder det, at SSV er særligt begunstiget, fordi de er fritaget fra spærregrænsen på fem procent - og at et mindretalsparti bør være neutralt. - Det er noget pjat. Vi er ikke neutrale og har aldrig været det. Vi er et fuldgyldigt politisk parti. Vi er det danske mindretals parti, men vi er jo ikke lobbyister for mindretallet. Vi laver politik for det samfund, vi er en del af, siger Anke Spoorendonk.
Primitiv og tåbelig kampagne - Vi stemmer med i landdagen og har nogle gange også været afgørende. Det er en primitiv og tåbelig kampagne, som CDU kører, og det bliver et problem, hvordan samarbejdet med CDU skal gå videre efter valgdagen, tilføjer hun. Spidskandidaten forudser en lang aften, før resultatet er på plads, og er forberedt på, at fremtiden kan byde på en ny virkelighed for det danske mindretal. - Direkte deltagelse i et regeringssamarbejde giver direkte indflydelse, men også problemer. Det ved vi godt. SSV er ikke et nyt parti, og vi er et ansvarligt parti. Alting er nemmere uden at sidde i regering, men det er ikke noget, man vælger, fastslår hun.

april 2012

Klar, parat, start: Så er Tivoli åbnet igen

Foto: Tivoli AF BIRGITTE KJÆR

KAPLØB. Når Tivoli åbner i dag, torsdag 12. april, står mange sikkert klar ved portenene. Men i gamle dage var der virkelig rift blandt abboninerne om at komme først ind og få plads på yndlingsbænken. Lidt ligesom ræset ned mod Orange Scene, når Roskilde Festival åbner. Græsset er rullet ud, og garden er klar til at tromme sæson 170 i gang. De sidste par dage har tusinder af gæster tyvstartet på Tivoli-sæsonen og prøvekørt rutschebanen, smagt isen hos det nye ismejeri Svaneke og klappet af optoget 'Blomsterne og bierne', hvor professionelle dansere og børn klædt ud som lam, bier og blomster forsøger at skabe forårsstemning i det kolde aprilvejr. Men fra i dag klokken 11 er det slut med generalprøverne. Nu er detshowtime. Tivoli er klar til sæson 170 og har som vanligt en stribe nyheder. Udover ismejeriet, der byder på varianter som stikkelbæris og øl-is, kan man besøge Bdr. Prices nye restaurant med mormormad, en Joe & The Juice-filial, opleve et helt nyindrettet og kæmpestort Nimb Brasserie, booke bord hos den ny Nimb Louise (tidl. Herman) eller gå ombord i fri bar og underholdning i den nye kabaret 'Showtime'. På forlystelsessiden er radiobilerne blevet moderniseret og har fået tilføjet et laserskydespil, og Skærsilden er blevet frisket op i anledning af sit 60 års jubilæum. Desuden har Tivoli i år ændret musikprogrammet, så hver ugedag nu er dedikeret en bestemt genre. Fredagene er stadig forbeholdt pop- og rockkoncerter, mens lørdagene er med swing, søndagene for børn, mandage for folkmusik osv. Åbningsdagen byder blandt andet på Linie 3-premiere i Glassalen, galla-parade med Tivoli-garden og festfyrværkeri. Tivoli forventer, at knap fire millioner gæster vil besøge haven i 2012.

Hvorfor skal jeg straffes for at være syg?

Tegning: Jørgen Saabye

Nu er jeg blevet stemplet som nasser på det danske samfund. Karina Kristensen er fleksjobber. Hermed et opråb til jer politikere, som i øjeblikket sidder og forhandler det, I kalder en forbedring af fleksjob og førtidspensionen. Vi, der desværre befinder os i disse ordninger, kalder det forringelser. Er i klar over, hvilke konsekvenser jeres ændringer vil få for en kvinde som mig? Fremover vil jeg kun få fuld løn og pension for de 20 timer, jeg er visiteret til; de sidste 17 timer bliver på ledighedsydelse og uden arbejdsmarkedspension. Hvorfor skal jeg straffes for at være syg? Tror I selv på, at mine arme bliver bedre, fordi man straffer mig økonomisk? Kan I se noget, diverse læger ikke kan se? For hvis I politikere virkelig har fundet de vises sten til at gøre mig rask, så vil jeg gerne vide det. Jeg har en kronisk tennis-golf-albue i højre arm grundet en arbejdsskade. Jeg har smerter 24 timer i døgnet 365 dage om året i større eller mindre grad. Jeg har dage, hvor jeg ikke kan bruge min arm overhovedet, hvor det at løfte et glas eller vaske mit hår er en rejse, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal overkomme. Jeg har dage, hvor jeg tager så meget smertestillende, at hvis jeg måtte køre bil, ville man fratage mig førerretten til at køre. Jeg har dage, hvor jeg ikke kan tænke for smerter, hvor jeg glemmer ganske almindelige ting, fordi jeg ikke kan koncentrere mig. Jeg ville ønske, jeg kunne arbejde på fuld tid, men det kan jeg ikke længere, og nu siger I, at mennesker som mig er skyld i, at Danmark er på den økonomisk. At jeg skal betale den fest, jeg aldrig har fået lov til at deltage i. Det eneste, jeg ejer, er min ejerlejlighed; det faste holdepunkt, jeg kæmpede for at beholde igennem al den tid, jeg måtte kæmpe for at for at bevise over for Horsens Kommune, at jeg var syg og ikke en pjækkerøv.Disse fordomme kæmper jeg stadig imod, fordi I politikere fortæller befolkningen, at folk som mig ikke gider lave noget. Så nu er jeg blevet stemplet som nasser på det danske samfund og er ikke længere regnet som Karina, som trods et handikap prøver at yde sit til samfundet. Jeg har aldrig bedt om at blive syg og ville ønske, at lægerne kunne gøre mig rask, men sådan er verden ikke, og jeg skal finde en måde at leve med dette på. Jeg har fundet noget, der virker, og troede faktisk, at jeg endelig skulle have ro i min tilværelse, men nej, nu skal I ændre på loven, og dermed er min verden igen sendt ud i det uvisse. Jeg er enlig og skal klare alle udgifter selv, hvordan tror I så, min nattesøvn er for tiden, når I nu er ved at ændre på alt? Jeg er lige blevet sagt op i mit fleksjob grundet den økonomiske krise og bliver nu smidt ud i det uvisse omkring min økonomiske situation. Hvis jeg ikke hurtigt finder job igen, ender jeg på kontanthjælp efter to år som arbejdsløs. En kontanthjælp, som svarer til omkring 10.500 kr. før skat; jeg aner ikke, hvordan jeg skal betale lejligheden fremover, så den skal vel sælges, og – nåh ja – ejendomsmarkedet er jo bare så godt for tiden, folk sælger jo som aldrig før! Se dette er blevet min hverdag, fordi I politikere mener, at folk som mig er en belastning for økonomien, og mange andre som mig sidder i samme frygtelige situation. Og hvad er jeres svar? I gemmer jer bag fine ord og en masse tal, fordi det jo kunne være farligt at møde virkeligheden. Karina Kristensen. At der nok vil være nogle, som får en stram økonomi ... Gud fader, har I overhovedet fattet, at man i øjeblikket fjerner alt, hvad der minder om tryghed i folks liv? Jeg ville gerne bytte med jer, måske I kunne få et par dage i mine sko og se, hvad sådan en utryghed gør ved mennesker, som i forvejen er ramt fysisk og psykisk, men I har ikke modet eller kræfterne til at være syg som mig, for det kræver sin mand/kvinde at leve med sygdom tæt inde på livet hver dag. Og det værste er, at politikere som jer ikke engang har modet til at møde folk som mig. I gemmer jer bag fine ord og en masse tal, fordi det jo kunne være farligt at møde virkeligheden. Men jeg og mange andre syge/handikappede lever i virkeligheden hver dag, og nu tager I også vores økonomiske tryghed, så spørgsmålet er, hvor høj regningen bliver i sidste ende? Hvor mange bliver endnu ringere, hvor mange må gå fra hus og hjem, hvor mange familier bliver splittet op grundet jeres besparelser? Så kan I jo tænke på, om det var det hele værd?

Historisk stor laks fanget i Skjern Å

Olaf Solberg med den 20,4 kilo store laks fanget i Skjern Å. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune Af JONAS H. BRUUN Offentliggjort 21.04.12 kl. 12:36

Det tog tre kvarter og en vandretur langs åen, før en nordmand fik hevet rekordfisken i land. Selv for en velvoksen mand som Olaf Solberg er en laks på 20,4 kilogram og 121 centimeter noget af en udfordring at få hevet i land. Men efter tre kvarters kamp og vandretur langs Skjern Å, hvor laksen kæmpede sig op ad, lykkedes det for den norske fisker at få hevet krabaten i land på brinken af Skjern Å ved Gjaldbæk. Det er den største laks, der nogensinde er fanget i Danmark med en fluestang, og derfor var Olaf Solberg ikke overraskende meget glad efterfølgende. "Det er en nærmest ubeskrivelig følelse, jeg står med lige nu," sagde den norske fisker om sin fangst, der skete torsdag formiddag.

Mærsk Mc-Kinney Møller er dø

FOTO: EHRBAHN JACOB - AF PIA BUHL ANDERSEN

98-årige Mærsk Mc-Kinney Møller er død. Det skriver selskabet A.P. Møller - Mærsk, som han mange år stod i spidsen for, i en pressemeddelelse. »Det er med sorg, vi må meddele, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er død 16. april«, skriver selskabet. Beklager tabet - Forretningsmandens yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der anses at være arvtager efter sin far, siger ifølge medddelelsen: »På vegne af den samlede familie vil jeg udtrykke vor dybe sorg over tabet af vores far, morfar og oldefar, Mærsk Mc-Kinney Møller«, siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. »Vi søstre har mistet en far, som aldrig svigtede hverken sin familie eller sin gerning. Vi er taknemmelige over, at vores far blev beriget med et langt indholdsrigt liv. Med sit aldrig svigtende ønske om at gøre gavn satte han med mange og store initiativer et væsentligt præg på sin samtid«. »På denne dag er det mig meget magtpåliggende at bringe en tak til alle nuværende og tidligere medarbejdere i A.P. Møller - Mærsk Gruppen for den loyalitet, som i alle år er vist vores far«. Bestyrelsesformand til 2003 - Mærsk Mc-Kinney Møller - eller Hr. Møller, som han bliver omtalt - blev medindehaver af firmaet A.P. Møller i 1940 og fra sin faders død i 1965 leder af og bestyrelsesformand for de væsentligste selskaber i A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Han varetog den daglige ledelse indtil 1993 og forblev bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk A/S indtil 2003. Han regnes som Danmarks største forretningsmand. Så sent som i torsdags mødte Hr. Møller op i Bella Centeret til generalforsamling i selskabet.

AF MONA SAMIR SØRENSEN

Mærsk-koncernen giver danskerne mulighed for at sige farvel Både medarbejder og offentligheden kan tage afsked med Mærsk Mc-Kinney Møller. Godt 117.000 medarbejder i rederikoncernen er i færd med at blive underrettet om skibsrederens død. Det oplyser pressechef Michael Christian Storgaard. »Gudskelov var det et udramatisk forløb, hvor han sov stille ind«, siger pressechefen. FLAGET er på halvt på Esplanaden. Kondolencebog på Esplanaden. Han forventer, at både medarbejdere på Esplanaden samt offentligheden allerede i dag får mulighed for at tage afsked med skibsrederen, der blev 98 år gammel. »Vi lægger formentlig en kondolencebog her på Esplanaden og laver formentlig også en webløsning, så folk - både internt og eksternt - får mulighed for at kondolere«, siger Michael Christian Storgaard. Hr. Møller, som han også blev kaldt, døde i morges. Så sent som i torsdags deltog han i den ordinære generalforsamling i A.P. Møller i Bella Center i København. FAKTA OM SKIBSREDEREN Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller Født 13. juli 1913. Tog realeksamen i 1930 fra Øregård gymnasium i Hellerup og blev efter uddannelse i udlandet knyttet til faderens rederivirksomhed. Blev medindehaver i 1940. Kort efter den tyske besættelse af Danmark blev han sendt til USA for at lede administrationen af den del af firmaets flåde der var uden for tysk rækkevidde. 1948 kunne Mærsk vende hjem til stillingen som juniorchef i A. P. Møller med en betydelig erfaring. Efter faderens død i 1965 overtog Mærsk ansvaret for rederiet med tilhørende virksomheder. Virksomhedernes stærke vækst i 1950erne og 1960erne er blevet tillagt M.s initiativ, således det store tankskibsprogram og opbygningen af Odense stålskibsværfts Lindøafdeling der leverede supertankere ikke blot til firmaets eget behov, men til hele verden. Privat blev Mærsk Mc-Kinney Møller gift med Emma Neergaard Rasmussen, som døde i 2005. De fik tre døtre. Han fik overrakt Elefantordenen i 2000. Kilde: Den Store Danske

Af MORTEN PLESNER MATHIASEN Offentliggjort 17.04.12 kl. 14:09 Foto: Colourbox

Mærsks død stopper wienerbrød pper Mærsk Mc-Kinney Møller sørgede hvert år på sin fødselsdag for, at der blev uddelt wienerbrød til de over 100.000 medarbejdere i koncernen. New York Times bringer i dag sin nekrolog om Mærsk med et par særlige detaljer. Nyheden om Danmarks rigeste mands død har ryddet forsider og sendeflader, lige siden det blev offentligt kendt mandag før middag. Men det er ikke kun herhjemme, at der bliver stillet skarpt på den gamle skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, og hans lange gøren og laden i dansk erhvervsliv. Også den prisbelønnede avis New York Times bringer i dag nekrologen over, hvad de kalder en usædvanlig rig og usædvanlig magtfuld dansk forretningsmand. Med før krigen - Skribenten fra den amerikanske avis lægger særligt vægt, at Mærsk Mc-Kinney Møller har været med i virksomheden siden før 2. Verdenskrig, og at han har været en drivende kraft bag A.P. Møller Maersk Groups udvidelse fra kun at være et rederi, til også at udvinde olie, drive flyselskab og eje supermarkeder. Hele historien bag virksomheden lige fra farfaderen Peter Maersk Møller, der var kaptajn, og faderen A.P. Møllers første forsøg med gerningen som skibsreder til den nuværende position som verdens største shippingvirksomhed gennemgås i korte træk i nekrologen. Det er heller ikke gået avisens næse forbi, at den nyligt addøde skibsreders mor, Chastine Estelle Roberta Mc-Kinney var amerikaner. Aktiv til det sidste - Ligesom de fleste andre udenlandske medier, der har beskæftiget sig med Mærsks død, bider også NY Times mærke i, at den gamle erhvervsmand forblev aktiv til det sidste. Avisen beskriver således, hvordan han pakkede sin frokost hver dag og tog på arbejde, og forcerede de mange trapper op til sit kontor inde på Esplanaden. Ifølge den amerikanske skribent fornægter det sig ikke, at Mærsk Mc-Kinney Møller var dansker ind til benet. Som man kan læse i nekrologen sørgede Mærsk hvert år på sin fødselsdag for, at der blev uddelt wienerbrød til alle de over 100.000 medarbejdere, der i dag er beskæftiget i A.P. Møller Maersk Group., og det er altså slut nu.

Kisten med Mærsk Mc-Kinney Møller bæres ud af Holmens Kirke i København. Foto: Stine Bidstru Af JACOB HOVE Offentliggjort 21.04.12 kl. 13:49 - opdateret kl. 16:16

Dørene ind til Holmens Kirke, hvor der var mindehøjtidelighed for den afdøde skibsredder Mærks Mc-Kinney Møller, er atter blevet åbnet, og kl. 15.53 begyndte kirkeklokkerne at ringe. Først ud af døren kom en kvinde med en krans fra dronninng Margrethe og prinsgemalen. Derefter fulgte kisten, som stadig var omviklet et dannebrog, og på den lå den elefantorden, som hr. Møller blev tildelt i år 2000. Igen blev kisten båret af mandlige børnebørn og svigersønner blandt andre børnebørnene Robert Uggla og Johan Pedersson Uggla. Kisten blev placeret i rustvognen, der kørte mod Hellerup Kirke.