nyt i marts 2020

Det har været den varmeste vinter nogensinde i Danmark 

JYLLANDS-POSTEN02.03.2020 KL. 10:39 OPDATERET 02.03.2020 KL. 10:51 AF HENRIK PHILIP HARE Vinteren 19/20 har været den varmeste og næstvådeste nogensinde målt, oplyser DMI.  
Vinteren har været våd frem for kold - det har haft konsekvenser som her i Ribe. Foto: Casper Dalhoff 
Efter en rekordvåd februar nu er afsluttet, har DMI opgjort statistik for hele vinteren. Den meteorologiske tjeneste fortæller, at vinteren 2019/2020 har været den varmeste nogensinde målt - og samtidig også den næstvådeste. »Hvis denne vinter kommer til at stå i folks hukommelse som vinteren, der aldrig blev, er der god grund til det – den har så afgjort været usædvanlig,« konstaterer klimatolog ved DMI Mikael Scharling i en pressemeddelelse.  

Gennemsnitstemperaturen for vinteren blev 5 grader. DMI fortæller samtidig, at man lige så godt kan vænne sig til denne slags vinter. I fremtiden vil de høje vintertemperaturer således være helt normale grundet klimaforandringer.

Ved slutningen af århundredet forventes det, at 19/20-vinteren temperaturmæssigt vil svare til den forventede gennemsnitlige vinter. At den netop overståede vinter blev ekstrem kan dog ikke akkrediteres klimaforandringer, understreger DMI's klimaforsker Rasmus Anker Pedersen. »Denne varme og våde vinter, vi netop har haft, skyldes langt hen ad vejen naturlige variationer i vejret. Men i takt med, at klimaet ændrer sig, øges sandsynligheden for, at vi kan sætte nye varme- og nedbørsrekorder, når vi har naturlige udsving i vejret. Den globale opvarmning gør de varmeste vintre varmere, end de tidligere har været, og de kolde vintre knap så kolde. Dermed bliver det mere sandsynligt, at vi oplever nye varmerekorder, og mindre sandsynligt at opleve nye kulderekorder,« lyder det fra Rasmus Anker Pedersen. 


****************************** 

Minister vil have kommuners hjælp til kamp mod vandmasser

Jyllands-Posten - 02.03.2020 KL. 07:34 OPDATERET 02.03.2020 KL. 08:45  Miljøminister Lea Wermelin (S), der mandag besøger vandramte kommuner, vil have deres idéer til handling.
Holstebro er en af de hårdt ramte byer i forbindelse med den megen nedbør. Foto: Marie Ravn

Vinteren har været ualmindelig våd og regnfuld. Det har givet store problemer i mange dele af landet med oversvømmelser. Miljøminister Lea Wermelin (S) opfordrer nu kommunerne via Kommunernes Landsforening (KL) til at mødes og komme med deres idéer til, hvad der kan gøres. Det skal de, så regeringen kan tage deres erfaringer med i en klimatilpasningsplan, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

- Helt konkret er det ofte kommunerne sammen grundejerne, der tager initiativerne, når der kommer til at beskytte mod oversvømmelser. 

- Jeg vil gerne invitere de berørt kommuner, der lige nu har udfordringer, til at komme med deres erfaringer og samle op efter et vådt efterår og en våd vinter, siger miljøministeren. Torsdag kaldte KL på mere handling fra ministeren. Et lille skridt er taget, efter at en teknisk barriere for finansiering af klimatilpasning sidste uge blev fjernet.

- Vi må se i øjnene, at der skal andet og mere til, hvis vi skal sikre Danmark til fremtidens klima, skrev formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), torsdag. KL skrev i samme ombæring, at der er behov for mere finansiering til både borgere og kommuner samt ikke mindst en forøgelse af det anlægsloft, der sætter rammer for, hvor meget kommunerne må bruge på byggeri og anlæg. 

- Kommunerne har selvfølgeligt deres ønsker til, hvordan en plan ser ud. Vi har også allerede taget fat på en række ting som eksempelvis jordudtagning. 

- Vi kan gøre en hel del med regelændringer og koordination af arbejdet med eksempelvis kystsikring. Og så er der selvfølgelig også noget at gøre i forhold til at få kommunernes egne penge i spil, siger Lea Wermelin. Miljøminister Lea Wermelin varsler i pressemeddelelsen en "national plan for klimatilpasning." Det vil dog tage noget tid. 

- Arbejdet er allerede i gang. Der skal gøres ting på kort sigt, men klimatilpasningsplanen er også et spørgsmål om at sikre Danmark på længere sigt. 

- Så det handler om at lave en langsigtet plan. Hvornår den er færdig, det må tiden vise, siger ministeren.

 /ritzau/


******************************

Fra Egon Olsen til Foucault: Kendt fængsel Albertslund er sat til salg 

Politiken IBYEN 5. MAR. 2020 KL. 12.56 AF SEBASTIAN WITTROCK
Hvis du har penge på lommen, kan du nu købe Vridsløselille Fængsel i Albertslund, der blandt andet er kendt fra utallige ’Olsen Banden’-scener.  De fleste af os kender nok Vridsløselille Fængsel bedst fra ’Olsen Banden’. 
Vridsløselille Fængsel, der blev lukket i 2015, og mellem 2016 og 2018 blev brugt til at huse frihedsberøvede
asylansøgere, er nu sat til salg.Foto Jonas Olufson  

Den store grønne port ses i baggrunden af billedet i de fleste af filmenes begyndelse. Egon Olsen kommer gående med raske skridt og en brun pakke under armen. Benny står og flakser begejstret på tåspidserne, Kjeld smiler over hele femøren. »Skidegodt, Egon!«. Faktisk hænger Vridsløselille Fængsel og Erik Ballings folkekomedier så uløseligt sammen, at vejen ind til brummen siden 2004 officielt har heddet Egon Olsen Vej.  Nu er fængslet sat til salg. Det lukkede i 2015, hvor det blev erstattet af et nyt og mere tidssvarende fængsel på Falster. Mellem 2016 og 2018 blev det brugt til at huse frihedsberøvede asylansøgere, men planen har hele tiden været, at området skulle udvikles, og de gamle bygninger bruges til noget helt andet.   

Derfor har staten nu sat fængslet til salg via Freja Ejendomme. Mæglerne skriver i salgsopslaget, at de forestiller sig, det kan blive boliger:

»Området forventes at kunne byudvikles til et spændende område med boliger og en andel ikke støjende erhverv«.   

Foucault og det moderne samfund - Vridsløselille Fængsel blev bygget tilbage i 1859. Det er formgivet som et såkaldt panoptikon, der er et særligt fængselsdesign, opfundet af filosoffen Jeremy Bentham i slutningen af 1700-tallet. Ideen er, at man i et panoptikon skal kunne stille sig i midten af konstruktionen og overskue hele bygningen. Det var netop panoptikonmodellen, som den berømte og efterhånden også berygtede franske filosof Michel Foucault brugte som et slags billede på det moderne samfund. I det panoptiske fængsel kan én enkelt fangevagt reelt set overvåge alle de indsatte. Og hvis fængslet er bygget på den rigtige måde, ved de indsatte aldrig, om de bliver overvåget eller ej.

Sådan mente Foucault også, at det er i det moderne samfund. Vi kan potentielt set hele tiden være overvåget, vi ved det ikke, og det betyder, at vi konstant går rundt og disciplinerer os selv. I stedet for at have en klar magtudøvelse fra en tydelig autoritet er magtudøvelsen i dag blevet diffus og allestedsnærværende, mente filosoffen.Men det var lidt af et sidespor. Der er endnu ikke sat en pris på Vridsløselille Fængsel, men interesserede købere kan frem til 20. april 2020 give »indikative bud«

  

******************************

Trykkefriheden kommer på museum

 Ugebladet Hørsholm - 14. marts 2020 kl. 08:00 Kontakt redaktionen: Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!  

Hørsholm Egns Museum markerer 250-året med ny udstilling året for indførelsen Smædeskrift, der tolkes som dronning Caroline Mathilde til hest og Struensee, der kigger ud bag tremmerne. Pressefoto   

I år er det 250-året for indførelsen af trykkefriheden i Danmark, og det var fra Hørsholm, den blev indført. På det nu forsvundne Hirschholm Slot udsendte Struensee forordningen om trykkefriheden i kongens navn. Derfor bliver trykkefriheden temaet for en ny særudstilling på Hørsholm Egns Museum. Museum Nordsjælland, der driver Hørsholm Egns Museum som et af sine udstillingssteder, er gået i gang med arbejdet med den nye særudstilling, som åbner i sensommeren.Udstillingen tager udgangspunkt i fortællingen om den enevældige Christian 7.'s hof på Hirschholm Slot og kærlighedsaffæren mellem dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge Struensee, der endte med Struensees henrettelse.

Selv offer for trykkefrihed - Ironisk nok blev Struensee selv offer for den trykkefrihed, han indførte. Efter henrettelsen blev både dronningen og Struensee hånet i de mange smædeskrifter, der blev trykt i tusindvis og solgt på gaden i København.På en måde var smædeskrifterne datidens frokostavis. Museum Nordsjællands rummer en stor samling af disse smædeskrifter, som man vil kunne se eksempler på i den nye udstilling.På grund af istandsættelse af lokalerne og opsætningen af den nye særudstilling vil Egnsmuseet være lukket frem til sensommeren. Se mere på museets hjemmeside, museumns.dk     jesl


******************************

Borgmestre vil have udrykningsveje i hele Danmark  

JYLLANDS-POSTEN 10.03.2020 KL. 06:15 AF NANNA ELMSTRØM  

Forsøg med udrykningsveje på E20 på Fyn har været afprøvet siden 2018. Ordningen er nu blevet permanent. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Jyske borgmestre vil have fynsk forsøg med udrykningsvej på E20 udbredt til resten af Danmark.
Forsøget, hvor fynske bilister siden 2018 har skullet trække ud til siden på motorvejen, så vejen var tilgængelig for redningskøretøjer, er blevet permanent, og metoden er den samme som i Tyskland. 

»I min optik er der en sammenhæng mellem det, man gør på Fyn, og den standard, man har i Tyskland. Det, synes jeg, er fornuftigt, for man kan lige så godt skele til, hvad vores store nabo mod syd gør i sådan en sammenhæng,« siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), som desuden er formand for Trekantområdet, der er et samarbejde mellem Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. De syv borgmestre har alle et ønske om at udvide motorvejen omkring Kolding, men eftersom planerne lader vente på sig, beder borgmestrene om alternativer, der kan igangsættes nu. Jens Ejner Christensen har derfor sendt opfordringen om at skabe ensretning på motorvejene videre til Folketinget. 

»Vi har skrevet til de trafikpolitiske ordførere i Folketinget og til ministeren for at hejse et flag for, om ikke Danmark er for lille et land til at have forskellige standarder for, hvad man skal gøre, hvis der er uheld på motorvejen. Hvis man bliver impliceret i noget, er det jo i alles interesse, at Falck og redning kommer frem så hurtigt som muligt,« siger han. I en rapport om forsøgene på Fynske Motorvej udgivet af Vejdirektoratet anbefales det, at implementeringen af en udrykningsvej i midten af motorvejssporet bliver udbredt til hele landet. Rapporten kommer, efter at forsøget på Fyn blev afprøvet i 2018 og 2019. Jens Ejner Christensen appellerer derfor til, at »de rigtige personer træffer en beslutning«.

»Det vil være rigtig godt, hvis nogen traf den beslutning, som der skal træffes, for at få ens retningslinjer,« siger han.


******************************
Caroline Wozniacki skal lave tv-serie 

 JYLLANDS-POSTEN - 04.03.2020 KL. 13:40 AF RONJA MELANDER Den tidligere tennisstjerne og hendes familie skal bestige et bjerg for rullende kamera.  En kuldeekspert skal hærde familien Wozniackis modstandsdygtighed. Foto: Discovery Networks Danmark/Per Arnesen
»I de seneste måneder er det gået op for mig, at der er meget i livet, jeg ønsker at opnå uden for banen,« skrev Caroline Wozniacki, da hun på Instagram afslørede, at hun ville lade sig pensionere fra tennisbanen efter Australian Open i 2020. På Caroline Wozniackis bucket list stod måske bl.a. drømmen om at bestige et bjerg. Det er i hvert fald omdrejningspunktet i en ny programserie, der følger den tidligere verdensetter og hendes familie, når de kaster sig over netop det projekt. Ifølge en pressemeddelelse fra Discovery Networks medvirker også Caroline Wozniackis mand, den tidligere basketballspiller David Lee, samt hendes forældre, svigermor og bror i Dplay og Kanal 5’s programserie. 
Caroline Wozniacki og hendes mand David Lee sammen med den hollandske kuldeekspert Wim Hof. Foto: Discovery Networks Danmark/Per Arnesen
»Jeg tror, at jeg kommer til at lære mig selv meget bedre at kende, og jeg er overbevist om, at det samme gælder resten af familien. Jeg tror også, at vi alle kommer til at lære mere om hinanden i de her tre uger,« siger Caroline Wozniacki i pressemeddelelsen, hvor storebror Patrik Wozniacki supplerer: »Turen betyder rigtig meget for familien, da det er første gang i mere end 15 år, at vi skal på en tur sammen, hvor alt fokus ikke er på Caroline.« Pressematerialet melder ikke noget om, hvilket berømt bjerg det drejer sig om. Premieredatoen er heller ikke meldt ud endnu. 

»Vi er uden tvivl mange i Danmark, der har fulgt fascineret med i Wozniacki-familiens mange præstationer, men det har været en rejse, der har stået i tennissens tegn. I programmet kommer vil til at se sider af familien, vi ikke tidligere har set. Det her bliver ikke nogen badeferie, og familien vil blive presset ud i ekstremerne, mens vi hele tiden er med på sidelinjen,« siger programdirektør hos Discovery Networks Danmark, Pil Gundelach Brandstrup, til Berlingske. Ifølge meddelelsen får familien assistance fra en professionelle. En såkaldt kuldeguru – hollænderen Wim Hof – skal styrke deres kuldetolerence, mens fridykkeren Stig Severinsen står for åndedrætsøvelser.

nyt i februar 2020

 

 

Muslimsk kvinde forlod Hæren
- ville ikke tage sit tørklæde af  
JYLLANDS-POSTEN INDLAND 07.02.2020 KL. 07:41 AF BERIT ERTMANN En 19-årig kvinde fra København nåede kun at være på Varde Kaserne i fire dage, før hun rejste hjem. Varde Kaserne, hvor den 19-årige kvinde nåede at være i fire dage, før hun valgte at tage hjem. Arkivfoto Foto: Carsten Andreasen/Polfoto
Skal det være tilladt at bære hijab eller andre hovedbeklædninger, når man er rekrut i den danske hær?Det spørgsmål bliver diskuteret, efter at en ung kvinde forlod kasernen i Varde efter få dage, fordi hun ikke ønskede at tage sin hijab af.
Ifølge avisen Jydske Vestkysten havde den 19-årige kvinde ikke fået at vide, at det var imod uniformsbestemmelserne i Hæren at bære hijab, og derfor meldte hun sig hos Efterretningsregimentet på kasernen iført tørklædet. Hun nåede dog kun at være i Varde i få dage, før hun blev bedt om enten at tage tørklædet af eller rejse hjem, hvorpå kvinden valgte at tage tilbage til København.  
»Vi har specifikke krav for at bære uniform. En værnepligtig og jeg ser ens ud og har den samme fremtoning. Det handler ikke om religion. Der er ens regler for alle,« siger Susanne Lund fra Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling til Jydske Vestkysten.       Forsvaret vil nu kigge på, hvordan man kan gøre uniformsbestemmelserne tydeligere. Sagen giver splittelse blandt politikerne på Christiansborg. Hos De Radikale og SF mener man, at uniformsbestemmelserne i Forsvaret bør opdateres, så andre hovedbeklædninger er tilladte, hvis det ikke udgør en sikkerhedsrisiko.     
Men forsvarsminister Trine Bramsen står fast på de nuværende regler. »Det er en bred skare af unge mennesker, vi får ind i Forsvaret. Der er sandsynligvis mange ønsker til, hvordan man går klædt. Det handler både om sikkerhed og ensartethed og om ikke at sende et signal,« siger hun til jv.dk.  
Formålet med uniformsbestemmelserne er at »sikre en ensartet og passende bæring af Hærens uniformer«. Ifølge bestemmelserne er blot fem typer af hovedbeklædning tilladt: baret, M84 vinterhue, MTS felthue, MTS Cap og hjelmhue. Samtidig er der regler for alt fra bukseben til trimning af skæg og opsætning af hår, og det er ikke tilladt at bære religiøse symboler.  
De danske regler er ulig de regler, man har i eksempelvis Norge, hvor det er tilladt at bære hovedbeklædning som tørklæde og turban, hvilket ifølge forsvarstoppen har givet positive tilbagemeldinger. Også i Sverige må muslimske kvinder bære tørklæde, lige som det også er tilfældet i Storbritannien. En hijab er et tørklæde, der dækker håret, og således lader ansigtet være frit.

******************************
Lokal gymnasie-elev igen en del af matematiktoppen 
Ugebladet Hørsholm - 11. februar 2020 kl. 16:15 Kontakt redaktionen: Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!  
Jens August Strømme, 3. b, på Ru
 
 
 
 
 
Jens August Strømme, 3b på Rungsted Gymnasium  har gjort det igen - at være én af Danmarks dygtigste matematikelever. Han er nemlig blandt de kun 52 danske vindere i den landsdækkende matematikkonkurrence 'Georg Mohr', hvor der hvert år deltager mange tusinde gymnasieelever. Allerede sidste år kunne Rungsted Gymnasiums rektor Ruth Kirkegaard lykønske Jens August Strømme med at være blandt de dygtigste elever. Pressefoto Når det er igen, så er det fordi, Jens August Strømme som 2.g-elev sidste år også var blandt de få vindere i selv samme konkurrence, hvor man får lov til at tage til vinderseminar Sorø. I år foregår det i dagene 22.-25. februar. "Her er der ikke tale om held men matematisk dygtighed. Stort tillykke til Jens Christian Strømme - og alle de andre deltagere, der dog ikke kom igennem nåleøjet," udtaler Rungsted Gymnasiums rektor Ruth Kirkegaard i en pressemeddelelse. jesl 
 
******************************        
Beton og tonsvis af granit på stranden udløser bøder
JYLLANDS_POSTEN 14.02.2020 KL. 13:35 OPDATERET 14.02.2020 KL. 14:09  Fire personer og en forening er kendt skyldig i ulovlig kystsikring med granitsten og beton ved Lønstrup. Selv om man som sommerhusejer frygter, at ens ejendom en dag styrter i havet, må man ikke uden tilladelse sætte sig op mod naturkræfterne. Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Vesterhavets bølger æder hvert år af kysten i Nordjylland og udgør en trussel for de sommerhuse, der ligger nærmest havet. Men selv om man som sommerhusejer frygter, at ens ejendom en dag styrter i havet, må man ikke uden tilladelse sætte sig op mod naturkræfterne. Af den årsag blev der rejst tiltale for brud på kystbeskyttelsesloven, efter at der i juni 2016 blev spredt 650 ton granitsten på stranden ud for Lønstrup. Fredag har Retten i Hjørring idømt tre mænd, en kvinde og en forening bøder for ulovlig kystbeskyttelse og for ulovlig ændring af fredede klitter. De er idømt bøder på mellem 50.000 og 100.000 kroner. Samlet løber bøderne op i 425.000 kroner. Det oplyser Retten i Hjørring på sin hjemmeside.
- Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, skriver retten om dommen. Ud over at have lagt 650 granitsten på stranden ved Lønstrup er de fire personer og foreningen dømt for i december 2017 at have fjernet sand og planter fra de fredede klitter i samme område.Sandet blev skubbet ud over skrænten. Desuden blev der lagt granitsten og beton ved skrænten og på stranden syd for Lønstrup by. 
Selve sommerhusforeningen var ansvarlig for den ulovlige kystbeskyttelse, og for at der blev fjernet sand og beplantning fra klitterne. To af mændene og kvinden, der er henholdsvis 68, 68 og 65 år, var tiltalt for at have medvirket til, at 650 ton granitsten blev lagt ud på stranden. De tre beboere var også tiltalt for at have medvirket til, at materiale fra klitterne i december 2017 blev skubbet ud over skrænten syd for Lønstrup. De tiltalte var henholdsvis formand for foreningen, menigt medlem og fuldmagtshaver til foreningens konto.  
I de roller sørgede de for, dels at der blev indbetalt penge til foreningen, der skulle bruges til den ulovlige kystbeskyttelse, dels at et entreprenørfirma blev hyret og betalt for arbejdet. Sagens sidste tiltalte - en 39-årig mand - var kun tiltalt for det sidste forhold. Han deltog i selve gravearbejdet og kørte sand og beplantning fra klitterne og fra andre ejendomme ud over skrænten. Han var også med til at lægge sten og beton ud på kyststrækningen. Sommerhusforeningen var ikke repræsenteret i retten, fordi de øvrige tiltaltes forsvarere påstod, at den aldrig var stiftet. Men den forklaring købte Retten i Hjørring ikke, og foreningen blev idømt en bøde på 100.000 kroner. I sin afgørelse lægger retten vægt på, at der forud for den ulovlige kystsikring var givet afslag på ansøgninger om hård kystsikring ved Lønstrup. Og at de tiltalte kendte til baggrunden for afslagene. I retssagen har de tiltalte påstået, at de - hvis de blev kendt skyldige - skulle slippe for straf med henvisning til en paragraf i straffeloven om nødret. Tiltalt for ulovlig kystsikring med 650 ton granitsten - Det skyldes, at de mente, at de som sommerhusejere var berettiget til at sikre deres ejendomme mod at styrte i Vesterhavet.  Dommen fra Retten i Hjørring svarer til de sanktioner, som anklagemyndigheden gik efter i sagen.  
/ritzau/

******************************        
Død elg fundet ved kanten af forsvundet sø
Ugebladet Hørsholm - 14. februar 2020 kl. 08:30 Opdateret 14. februar 2020 kl. 10:54  Kontakt redaktionen: Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!  
Det arkæologiske fund ved Fredtoften skal nu C14-dateres Der bliver gravet på livet løs ved  Gravefolk har fundet rester af elgtak og bearbejdet flint fra omkring 8000 f.Kr. i moselagene. Pressefoto Der bliver gravet på livet løs mod Kongevejen, hvor der er gjort spændende fund og Museum Nordsjælland har observatører til stede. Levende elge ses fra tid til anden i Nordsjælland, hvilket altid skaber stor opstandelse. Denne gang er der tale om en død elg, som blevet fundet under drængravning i kanten af en forsvunden sø. Her stødte gravefolkene på resterne af en elgtak og bearbejdet flint fra omkring 8000 f.Kr. i moselagene. Elgtakken var skåret til og således bearbejdet af mennesker. Ofring eller affald?  Kombinationen af bearbejdet flint og elgtak gør, at der med sikkerhed er tale om et sjældent set arkæologisk fund, skriver Museum Nordsjælland i en pressemeddelelse. Om elgen er ofret eller blot havnet på søbunden som affald, kan dog kun påvises via regulære udgravninger. Næste skridt bliver at få C14-dateret elgen, og forsøge at få lov til at foretage yderligere udgravninger omkring fundstedet.  
Ud fra flinten dateres fundene til den såkaldte maglemosekultur, som hører til i perioden mellem 9000-6400 f.Kr. Elgen kendes helt tilbage til ca. 12.000 f.Kr., men uddør på øerne omkring 7-6000 f.Kr. /jesl
 
******************************
Transportminister: Batteritog er fremtiden for lokalbanerne  
Politiken DANMARK 13. FEB. 2020 KL. 21.30 AF MAGNUS BREDSDORFF - KLIMAJOURNALIST
Danmark tester i år for første gang tog, der kører på batterier, og i løbet af de næste ti år vil transportministeren have dem udbredt til skinner uden køreledninger.  Danske togpassagerer skal i løbet af de næste ti år kunne køre med grønne og vibrationsfrie tog, der bliver drevet frem af strøm fra batterier. 
Hidtil har det krævet køreledninger langs skinnerne at køre elektriske tog. Og køreledningerne findes kun langs cirka halvdelen af det danske skinnenet. I løbet af de seneste år har de største togproducenter lanceret modeller med batterier, fuldstændig som vi kender det fra elbiler. Jernbanen har endda den fordel, at det er meget enklere at planlægge, hvor toget skal lades op, end det er på vejene. Fire af producenterne har lagt billet ind på at køre strækningen mellem Hillerød og Helsingør, der lægger skinner til den første danske test af batteritog. Står det til transportminister Benny Engelbrecht (S), er det kun begyndelsen.    
»Potentialet er, at alle delstrækninger på den danske jernbane, som ikke bliver elektrificeret med køreledninger, får batteritog«, siger han. »Det kan effektueres på denne side af år 2030, og derfor er det relevant at teste batteritogene nu og ikke først på et senere tidspunkt«, tilføjer ministeren. 
Han er i dialog med den tyske delstat Slesvig-Holsten, der allerede har bestilt 55 batteritog. De bliver leveret i løbet af 2-3 år. Dem ser Benny Engelbrecht gerne fortsætte over grænsen til Sønderborg og til Trekantsområdet.  »Batteritog er både et klimatiltag og giver mindre vedligeholdelse. Det er langt billigere end at hænge køreledninger op på nye strækninger«, siger han. Danmark investerer i forvejen 13 milliarder kroner i at sætte køreledninger op langs jernbanen og bygge broer om, så der er plads til eltog. Det ændrer ministerens udmelding ikke på. Logikken er, at batterierne mangler kapacitet til at trække godstog og hurtigtog, men egner sig godt til mindre, regionale strækninger. 
Potentialet er, at alle delstrækninger på den danske jernbane, som ikke bliver elektrificeret med køreledninger, får batteritog           Benny Engelbrecht, transportminister (S) Batterier frem for køreledninger Centerleder Henrik Sylvan, der leder uddannelsen af jernbaneingeniører på Danmarks Tekniske Universitet, mener endda, at flere strækninger kan klare sig uden køreledninger, hvis vi i stedet satser på atteritog.                                                                                                                                                          
»Jeg vil gerne overgå ministerens vision. Vi kan forenkle hele jernbanens infrastruktur med batteritog i stedet for køreledninger«, vurderer han. Ifølge Henrik Sylvan kan de eksisterende tog endda bygges om, så dieselmotorer og brændstoftanke kan skiftes ud med batterier og miljøvenlige elmotorer. Det indgår ikke i ministerens plan, men Deutsche Bahn forsøger sig allerede med at ombygge dieseltog til batteritog. Tyskerne ejer Arriva, som kører en stor del af de danske strækninger, hvor batteritog er mest oplagte.                 »Vi har brugt de seneste måneder på at analysere muligheden for en grøn omstilling af vores tog uden køreledninger. Samfundsøkonomisk vil det være helt på Månen at sætte køreledninger op i Midt- og Vestjylland, så vi drøfter meget gerne batteritog med ministeren«, siger Jens Boe Jacobsen, chef for forretningsudvikling hos Arriva. Batteritogene kan også tiltrække flere passagerer til jernbanen, fordi de kan afskaffe togskift. 
»Med batteritog kan vi fjerne den barriere i pendlertrafikken, som togskift udgør«, fremhæver banechef Tommy Frost fra det sjællandske trafikselskab Movia. Movia er hovedejer af Lokaltog, som driver de små jernbaner øst for Storebælt, herunder mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland. Den strækning er blevet grundigt studeret som oplagt til batteritog. Ifølge Tommy Frost giver batteritog mulighed for at køre direkte fra en by som Nykøbing Sjælland til København uden det skift i Holbæk, som er nødvendigt i dag. Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, ser batteritog som et af de klimatiltag, der står først for.  
»Toget er i forvejen en meget bæredygtig transportform, og der er ingen grund til ikke at gøre den endnu mere bæredygtig«, siger han. Venstres Kristian Pihl Lorentzen ser batteritog som oplagte til at erstatte de danske dieseltog, men først, når de er udtjente. Så vil det tage længere end til 2030.  »Vi er positive, men tilbageholdende over for at smide det nuværende materiel væk, inden det er klar til at blive udrangeret. Det er ikke miljørigtigt at kassere et tog efter 22 år, hvis det kan køre 30 år«, siger han.