Nyt i januar 2020

 

Den Lille Havfrue er blevet udsat for hærværk   

 JYLLANDS-POSTEN-13.01.2020 KL. 07:15 OPDATERET 13.01.2020 KL. 07:44 

Ukendte gerningsmænd har skrevet "Free Hong Kong" på Den Lille Havfrue i København. Gerningsmændene har skrevet "Free Hong Kong" med store røde bogstaver. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Den Lille Havfrue på Langelinie i København er natten til mandag blevet udsat for hærværk. Det oplyser Københavns Politi til BT.  

- Ukendte gerningsmænd har i løbet af natten skrevet grafitti på den sten, havfruen sidder på, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til mediet. Gerningsmændene har skrevet "Free Hong Kong" med store røde bogstaver. Politiet, som rykkede ud til stedet omkring klokken seks mandag morgen, ved endnu ikke præcist, hvornår hærværket er blevet lavet. Fra morgenstunden har politiet gennemsøgt gerningsstedet med hunde. Politiet har også ledt efter spor i området. Der er blandt andet interesse for at finde noget af malingen, skabelonen og de spraydåser, som gerningsmændene har brugt. Politiet forsøger ligeledes at indsamle videomateriale fra området, som måske kan hjælpe med at kaste lys over, hvem gerningsmændene er. 

Den Lille Havfrues strabadser gennem årene.Den kendte  statue Den Lille Havfrue ved Langelinie i København har ifølge Københavns Politi været udsat for hærværk. Natten til mandag er der skrevet "Free Hong Kong" på statuen. Den lille dame, der fyldte 100 år i 2013, har i årenes løb måtte lægge krop til meget. Læs mere her:                                                                                                                          
I 1964 fik hun savet hovedet af. Kunstneren Jørgen Nash påstod at kende forbryderne, men nægtede at afsløre identiteten på dem. I sin erindringsbog påstod han selv at have smidt hovedet i Utterslev Mose. Men det blev aldrig fundet.
 20 år senere mistede havfruen den arm, hun støtter sig på. I 1984 blev den savet af. Kort tid efter fik hun den dog igen, da gerningsmændene meldte sig med armen.
 I 1998 mistede havfruen hovedet igen. En nat blev det savet af med en nedstryger. Få dage efter fik hun det igen. Angiveligt kontaktede gerningsmændene en fotograf, der senere selv blev anklaget for at have skåret det af. Sigtelsen blev dog opgivet.
 I 2003 kom havfruen igen alvorligt til skade. Ukendte gerningsmænd sprængte hende væk fra hendes vante plads på stenen ved Langelinie.
 I løbet af årene er havfruen ikke kun blevet lemlæstet. Flere gange er hun blevet overhældt med maling, og hun har både haft nissehue, burka og det svenske og norske fodboldlandsholds trøjer på.
 I 70'erne holdt hun et banner, hvor der stod: "Ja, og så fik kvinderne ligeløn. Se - det var et rigtigt eventyr", og efter Ungdomshuset på Nørrebro var blevet ryddet i 2006, blev hun sprayet helt pink, mens der kom til at stå "69" på stenen.
 Den Lille Havfrue blev skabt af skulptøren Edvard Eriksen i 1913 og givet som gave til København af bryggeren Carl Jacobsen.
Ifølge Ekstra Bladet har politiet mandag morgen afspærret området omkring statuen. Det er ikke første gang, at Den Lille Havfrue er blevet udsat for hærværk. Flere gange igennem årenes løb har man således været nødt til at udbedre hærværk mod statuen. Op til flere gange har havfruen fået savet sit hoved af, ligesom hendes ene arm er blevet det. Der er også blevet hældt maling ud over hende flere gange.Den Lille Havfrue er lavet af billedhuggeren Edvard Eriksen og modelleret efter hans kone, Eline. Figuren er billedhuggerens legemliggørelse af havfruen i H.C. Andersens berømte eventyr. Statuen er en gave til byen København, skænket af brygger Carl Jacobsen, der var søn af Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen.       /ritzau/


******************************
Bag om Karen Blixen Museet:

Det siges jo, at hun spøger  Ugebladet Hørsholm - 14. januar 2020 kl. 08:00 Af Anders Dall 

Selv  på en dag hvor Karen Blixen Museet i Rungsted holder lukket, er der nok at se til for både direktør og de frivillige Karen Blixen Museet var den verdenskendte forfatters hjem, og det siges, at hun spørger på Rungstedlund. Foto: Anders Dall
En uregerlig 1700-tals syren skal stynes på den ene af museets facader. En afbrækket gren fra et træ breder sig ind over stien i haven, og blade skal blæses væk. Denne mandag er de frivillige på Karen Blixen Museet klar med sav, kost og beskærersaks for at vedligeholde den park, som er en del af Rungstedlunds 30 tønder land. Selv om museet holder lukket, er mandagsholdet af frivillige i fuld gang i parken, der er uafhængig af museets åbningstider og åben for alle. Her skal de frivillige blandt andet sørge for, at stierne er fremkommelige for de besøgende.  

Et fantastisk sted at være  

 Asbjørn Asbjørnson er blandt de godt tyve frivillige, der hjælper til. Han har været frivillig på museet i fem år og varetager blandt andet opgaver med at slå med le omkring Karen Blixens gravsted bagerst i parken og blæser blade væk fra stierne.Han hjalp også til, da der skulle ryddes op på museets loft for at gøre plads til udstillingerne 'De nordiske Norner' og 'Karen Blixens soveværelse', som åbnede i forsommeren.

”For os at se, så er det et fantastisk sted at være. De er taknemmelige for, at vi er her, og der er brug for os,” siger han og henviser blandt andet til de andre frivillige, som denne mandag hurtigt kaster sig over den nedfaldne gren: ”De er der straks med save og rydder stien, så folk kan gå forbi”. 

Asbjørn Asbjørnson påpeger, at vegetationen i parken som udgangspunkt skal have lov til at vokse, som den nu gør, og at de frivilliges opgave er at sørge for, at der ser nogenlunde ryddeligt ud. ”For eksempel slår jeg mange brændenælder, men de må ikke fjernes, for sommerfuglelarverne skal stadigvæk kunne komme frem der,”” siger han.  

Ny direktør  

Inde i selve museet står tiden heller ikke stille, selv om det holder lukket. Her har Karen Blixen Museets nye direktør, Elisabeth Nøjgaard, der tiltrådte i starten af september, været i gang med at evaluere på museets weekendarrangement om økopoesi og snakket med en af de frivillige, som skal sørge for at beskære syrenbusken uden for vinduet i museets vestfløj.   

”Vi er jo totalt afhængige af vores frivillige, som passer haven og skoven. De kommer, når det passer ind i deres liv og program og luger, hakker, skærer og fejer skovstier, så folk kan få gode ture her, og så har vi kommunen, der kommer og laver de mere hårde ting,” fortæller Elisabeth Nøjgaard. Den Blixenske ånd  På museet kan du få et indblik i Karen Blixens hjem og forestille dig, hvordan hun i den grønne stue sad og skrev værker på sin lille Corona skrivemaskine eller forestille dig, hvordan gæsterne reagerede, når Karen Blixen kunne finde på at lægge en pistol på bordet.   

"Når man har et forfatterhjem som museum, er det jo en udfordring i sig selv at gøre det levende. Det er jo statisk, fordi forfatteren ikke er der mere, men vi lykkes faktisk med at fortælle en meget levede historie her i stuerne. Man kan, som en journalist skriver, næsten fornemme den Blixenske ånd, og det siges jo, at hun spøger. Og det gør hun jo,” forklarer museumsdirektøren.

Bare nu Karen Blixen ikke dukker op  På spørgsmålet om hvordan det spøger, svarer hun. ”Da Tom Buk Swienty skule holde foredrag sidst i august om sin nye bog, ’Løvinden’ (med undertitlen Karen Blixen i Afrika, red.), havde han sagt til sin marketingsmedarbejder på Gyldendal, at der var en ting, han frygtede den dag, og det var: 'Bare nu Karen Blixen ikke dukker op'."

"Og så var det jo en af de vidunderlige sommerdage, hvor det nærmest var savannevarmt, og vi flyttede arrangementet ud på terrassen. Men det var også sådan en dag, hvor det tordnede og lynede om formiddagen, fuldkommen grotesk voldsomt, og selvfølgelig slog lynet ned i taget på Rungstedlund, og alt elektricitet røg, så alle, der arbejder her, var fuldstændig vredet i sved, fordi de piskede rundt for at få hele huset op og stå og klar til arrangementet, og det var selvfølgelig Blixen, der spøgte og gjorde opmærksom på: Jeg er her," fortæller museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard. 

 

****************************** 

Kongehuset løfter sløret for fejringen af Dronningens 80-års fødselsdag 

Berlingske Tirsdag d. 14. januar 2020, kl. 14.02 Af DAVID RUE HONORÉ

 
I år runder dronning Margrethe 80 år. Fødselsdagsfesten bliver en lang en af slagsen og kommer til at strække sig over hele tre måneder. Nu har Kongehuset løftet sløret for programmet. I forbindelse med nytårskuren 3. januar blev dronning Margrethe eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte i guldkaret fra Christian IXs Palæ på Amalienborg til Christiansborg Slot.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix   

Der er få, der kan holde fødselsdag som dronning Margrethe. I år markerer 16. april en rund en af slagsen, da det er 80 år siden, at Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid kom til verden på Amalienborg som datter af den daværende kronprins, Frederik IX, og kronprinsesse Ingrid. Fejringen af dronning Margrethe er således ikke begrænset til en enkelt dag, men kommer til at strække sig helt fra april til juni.  

Hvad der venter af storstilede planer for fejringen, har Kongehuset nu løftet sløret for på dets hjemmeside:  

2. april – Åbning af udstilling

Som første led i dronning Margrethes fejring deltager hun i åbningen af udstillingen »Dronningens ansigter« på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

3. april:– Pressemøde Dronningen holder pressemøde på Fredensborg Slot, som kommer til at finde sted i Havesalen. 

14. april – Kommunernes gave  Dronningen kører i karet fra Amalienborg til Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor hun sammen med den øvrige kongelige familie og gæster vil overvære en gallaforestilling. 

15. april – Gallataffel  Børn fra rundtomkring i landets fejrer Dronningens fødselsdag på Christiansborg Slot. Arrangementet er de danske kommuners fødselsdagsgave til Danmarks dronning. På aftenen vil Dronningen være vært ved en gallamiddag på Christiansborg Slot. 

16. april – Dronningens fødselsdag  Dagen for dronning Margrethes 80-års fødselsdag. På denne dag vil Dronningen blive vækket med morgensang og viser sig fra et vindue på Fredensborg Slot. Klokken 12 træder hun og den kongelige familie ud på balkonen på Christian IXs Palæ på Amalienborg. Derefter kører Dronningen i karet gennem byens gader til Københavns Rådhus, hvor der vil være taler og underholdning, og hvor Dronningen vil komme ud på rådhusets balkon. Om aftenen vil der være privat middag på Fredensborg Slot i anledning af fødselsdagen med deltagelse af den kongelige familie og gæster fra ind- og udland.                                                                                                                     25. april – Balletgalla Tivoli fejrer 25. april dronningen med en balletgalla i Tivolis Koncertsal. Senere er der middag på restauranten Nimb for særligt indbudte, og aftenen sluttes af med festfyrværkeri. 

5.-6. juni   Dronningen tager i juni på sommertogt med kongeskibet Dannebrog og lægger vejen forbi Aarhus Kommune som sidste led i fødselsdagsfejringen.  

Kilde: Kongehuset

 

******************************     

 Læser får svar: Vi har Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. Hvorfor findes der ikke 'Sønderbro' i København?
Nørrebrogade, der tidligere hed Nørre Landevej, blev brolagt i 1760. Og det er netop brolægningen af landevejene ind til Københavns porte, der er grunden til, at man siden kom til at kalde kvarterne, der udviklede sig i forlængelse af dem, for brokvartererne. Foto: Maud Lerwik/Pol                                     
 Ibyens Oplysning hjælper læserne med at finde svar på de spørgsmål om København, man ikke altid kan google sig til. Denne uges spørgsmål: Hvorfor hedder brokvartererne det, de gør?  Du har sikkert også undret dig over det. Hvorfor hedder det Østerbro, når kvarteret ligger mod nord? Og hvad med Nørrebro, der snarere ligger mod nordvest, og Vesterbro, der ligger mere sydligt end vestligt? Og nu vi er ved det, hvorfor findes der ikke noget, der hedder Sønderbro? Det har Ibyens læser Malik Fall i hvert fald brudt sit hoved med, og derfor har han skrevet ind til os på Ibyens Oplysning, hvor vi har sat os for at opklare læsernes spørgsmål om hovedstaden.

 »Burde Nørrebro ikke hedder Vesterbro, mens Østerbro i stedet blev til Nørrebro, og Vesterbro i stedet blev kaldt for Sønderbro?«, foreslår han ganske logisk.

IBYENS OPLYSNING Ugens spørgsmål   »Hvorfor hedder brokvartererne det, de gør? Nørrebro ligger syd for Østerbro og vest for Vesterbro. Burde Nørrebro ikke hedder Vesterbro, mens Østerbro i stedet blev til Nørrebro, og Vesterbro i stedet blev kaldt for Sønderbro? Og hvorfor findes der overhovedet ikke Sønderbro i dag?«  

Indsendt af: Malik Fall  

Den idé er Jakob Ingemann Parby dog ikke meget for. Han er ph.d. i historie og museumsinspektør på Københavns Museum.

»Jeg mener umiddelbart, at navnene, som de er, rummer så meget kulturhistorie og identitet, at det vil være synd og også ret omfattende at begynde at ændre dem. Også selv om det kan synes at give mening geografisk«, siger han.  Portene bestemmer  

Skal man forstå, hvorfor brokvartererne hedder, som de gør, skal vi tilbage til 1600-tallet, forklarer historikeren.  Dengang bestod København kun af det inderste af nutidens Indre By, byen var omkranset af voldene, og den eneste vej ind og ud var gennem en af de fire porte: Vesterport, Østerport, Nørreport og Amagerport.     

Og det er portene, som kom til at navngive de tilstødende bydele, der på det tidspunkt var tyndt befolkede militær- og industriområder og små forstæder.  Men det er lidt svært med placeringerne af de gamle porte. Man forestiller sig, at det bare var én port, men i virkeligheden var det meget store anlæg 

Jakob Ingemann Parby, historiker »Det kan måske virke lidt forvirrende i dag, fordi portene er blevet rykket lidt rundt op igennem tiden, især Østerport«, siger Jakob Ingemann Parby.  

»Den oprindelige Østerport lå helt inde ved Kongens Nytorv ved Østergade og lå altså nogenlunde mod øst. Men under Christian IV blev byen udvidet mod nord med det, man kaldte Ny-København, der blandt andet består af Nyboder, Borgergade og Frederiksstaden. Og så flyttede man Østerport til tæt på dér, hvor Østerport Station ligger nu, hvilket er mere nord end øst«. 
Kort over København fra 1861. 
Vesterport og Nørreport lå derimod rigtigt nok i forhold til vest og nord, mener Jakob Ingemann Parby. Det er bare bydelene, der sidenhen har udviklet sig uden for portene, som ikke peger henholdsvis stik vest og nord. Særligt Vesterbro har efter nedrivningen af portene bredt sig sydpå, i takt med at mere og mere af havnen er blevet fyldt op og bebygget. »Men det er lidt svært med placeringerne af de gamle porte. Man forestiller sig, at det bare var én port, men i virkeligheden var det meget store anlæg«.      

Intet med broer at gøre  At kvartererne uden for portene kom til at hedde ’broer’, går også tilbage til Christian IV’s tid i begyndelsen af 1600-tallet. Og nej, det har ikke noget med egentlige broer at gøre. »De kom det til at hedde sådan, fordi man brolagde vejene ind til portene«, forklarer Jakob Ingemann Parby. »Det begyndte med Vestre Landevej, der i dag hedder Vesterbrogade, som Christian IV brolagde i 1624. Historien går, at det hang sammen med, at hans gode ven og borgmesteren Mikkel Vibe etablerede en kro der i 1619. Men det var nu også den mest trafikerede af landevejene ind til byen«, siger Jakob Ingemann Parby.  Vesterbro i 1756 med den brolagte Vestre Landevej, senere Vesterbrogade, til højre. I horisonten kan man se byen med voldene og, hvis man ser godt efter, Vesterport.      

 Efter det begyndte man så småt at omtale det, der hidtil var kendt som Vestre Forstad, som Vesterbro. Og allerede inden Nørre, Østre og Amager Landevej blev brolagt, begyndte man faktisk også at kalde disse forstæder for ’broer’. Indtil da havde man blandt andet omtalt det indre Nørrebro som Blegdammene, fordi man blegede tekstiler i området mellem Blegdamsvej og Søerne. Ellers brugte man ofte mere konkrete stednavne, hvis man havde været uden for byen.                                                                                                                                                        »Man kunne for eksempel sige, at man havde været ude ved Garnisonskirkegården, Blågården eller på Fælleden«. 

Amageridentiteten  Hvorfor der ikke findes noget Sønderbro, er der også en god forklaring på, fortæller Jakob Ingemann Parby. Da Amagerport blev bygget sammen med Christianshavn i 1600-tallet som den sidste af portene, kaldte man den sådan og ikke Sønderport, dels fordi der ikke ligger andet end Amager ud for den, dels fordi Amager allerede på det tidspunkt havde en særlig identitet. »Under Christian II kom de hollandske bønder til øen. De blev inviteret herop af kongen, som havde en hollandsk elskerinde, Dyveke Sigbrittsdatter, fordi de havde ry for at være gode til at dyrke grøntsager. I begyndelsen fik de hele øen, men det blev de folk, der allerede boede på Amager, sure over, så det endte med, at de fik nogle områder ude ved Dragør og Store Magleby«, siger Jakob Ingemann Parby.                                                                                                  »Så allerede i 1600-tallet havde man en forståelse af Amager som noget særligt«. Og faktisk er Amager fra tid til anden blevet omtalt som Sønderbro. S’et i København S står netop for Sønderbro, og i dag ligger der da også et Sønderbro Apotek på Amagerbrogade, ligesom man på Islands Brygge finder kolonihaveforeningen Sønderbro og den sikrede institution Sønderbro.

 

******************************        


nyt i december 2019

Kirkbi går med i milliardinvestering i kinesisk Legoland 

yllands-Posten  ERHVERV 05.12.2019 kl. 06:05 Af Lone Andersen
Legofamiliens pengetank er gået sammen med Merlin og kinesiske partnere om en investering på ca. 4,4 mia. kr. i et Legoland i Shanghai.
Lego gav den gas med mandshøje terracotta-kopier, da koncernen indviede en kæmpe flagskibsbutik i den kinesiske Shaanxi-provins i juli. Foto: AP
Oven i Lego-familiens allerede enorme satsning på det kinesiske marked går pengetanken Kirkbi nu med som direkte investor i byggeriet af en enorm Legoland-park i Shanghai i Kina. Den samlede investering er på 4,4 mia. kr. og sker sammen med forlystelseskoncernen Merlin Entertainments, som ejer Legoland, lokale kinesiske myndigheder og en kinesisk partner, CMC. Ejerfordelingen oplyser de ikke.  

Det bliver et af de største Legolande i verden med både en Legoland-park og et 250-værelseshotel, og det forventes først at åbne efter 2023.  

Kirkbi har netop købt hele Merlin-koncernen sammen med kapitalfonden Blackstone og det canadiske pensionsselskab CPPIB og ejer nu 50 pct. af forlystelseskoncernen. Men alligevel går Kirkbi direkte ind i Shanghai-projektet.                                                                                                  »Det specielle ved denne investering er, at det er Kirkbi, der går sammen med Merlin og de lokale myndigheder i en meget stor investering. Det er et område med en stor befolkning tæt på parken, og mange af dem er glade for Lego-produkter. Derfor er planen at bygge en stor park med tilhørende hotel,« siger Søren Thorup Sørensen, adm. direktør i Kirkbi.

Lego-koncernen er ifølge analysefirmaet Euromonitor den største legetøjskoncern i Kina i et marked, der er præget af mange små aktører. Ved udgangen af 2020 har Lego efter planen 220 butikker fordelt på 50 byer i landet. Dertil kommer samarbejdsaftaler med nogle af de største aktører inden for både den kinesiske digitale underholdningsindustri og e-handel.

I dette projekt går Lego-familien så sammen med CMC, der er en underholdningskoncern, der spreder sig ud over både off- og onlinemedier. Desuden er de lokale myndigheder med i projektet. Den lokale partisekretær, Hu Wei Guo, betoner, at Legolandet skal ligge i et område, der forbinder storbyen Shanghai med Zhejiang-provinsen og hele Yangtze River Delta-regionen. »For Jinshan er det en vigtig mulighed for at øge fremdriften i forbrugsvæksten. Det promoverer også den samtidige udvikling af avanceret produktion og moderne service,« lyder det i en officiel kommentar i forbindelse med lanceringen af investeringen. Legolandet vil blive placeret i Jinshan-distriktet, som ligger sydvest for Shanghai, og der er en befolkning på 55 millioner mennesker i en radius af to timers transportafstand. Hele regionen har en befolkning på cirka 220 millioner mennesker. 

Udover Legoland ved Shanghai har Merlin betydeligt større investeringsplaner. »Vi er i forvejen i gang med at gennemføre det højeste investeringsniveau nogensinde med parker i New York og Sydkorea og nu også Shanghai. Desuden har Merlin meddelt, at der er dialog om et par parker mere i Kina, og ambitionen er endnu flere Legoland-parker, og der skal også investeres i de andre dele af Merlin Entertainments-koncernen,« opsummerer Søren Thorup Sørensen.


*******************************

JP’s politiske redaktør:

Der lurer ny grøn krig lige under klimaloven 

JYLLANDS-POSTEN POLITIK 06.12.2019 KL. 22:23  Ny bred aftale om en klimalov betyder ikke ro om klimapolitiken, vurderer JP’s politiske redaktør.  CO2-udledningen skal i 2030 være reduceret med 70 pct. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter lange forhandlinger lykkedes det regeringen at samle bred opbakning til en vidtgående klimalov i Danmark. Med loven forpligter de danske politikere sig på at reducere CO2udledningen med 70 pct. i 2030.  Aftalen blev indgået fredag aften og det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der ikke er med i den. Liberal Alliance forlod forhandlingerne tidligere fredag, fordi et princip om beskæftigelse ifølge partiet ikke er en del af klimaloven. Ny bred aftale om en klimalov betyder ikke ro om klimapolitiken, vurderer politisk redaktør Marchen Neel Gjertsen.Ifølge Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen betyder den grønne lov dog ikke, at der dermed er skabt ro om klimapolitikken.  

»Det her er virkelig historisk, men det var alligevel den nemme del af forhandlingen. At enes om målet. Men til gengæld har man udskudt hele den svære forhandling om, hvordan man skal nå målet.« I det nye år skal regeringen skabe enighed om de såkaldte klimahandlingsplaner. Klimaloven bliver med bindende delmål. Spørgsmålet om delmål har været et stridspunkt undervejs i forhandlingerne.                                                           »Der vil årligt være opfølgninger for at sikre, at man er på rette vej, og der skal også sættes et delmål for 2025.  »Det er med handlingsplanerne, at det for alvor bliver svært. Når målene for landbruget, erhvervslivet og alle sektorer skal realiseres,« siger Marchen Neel Gjertsen. Ifølge Marchen Neel Gjertsen bliver klimapolitikken derfor en fortsat stor politisk kampplads fremtil næste valg.                                                              »Enigheden om målet betyder ikke, at der er enighed om vejen derhen. Og partierne har voldsomt travlt. For det første delmål, de styrer efter, det er allerede i 2025.« 


*******************************

Caroline Wozniacki stopper karrieren efter Australian Open  

Politiken  TENNIS 6. DEC. 2019 KL. 14.40 

Danmarks mest vindende tennisspiller har sat dato på karrierestop. Hun er et af Danmarks største sportsnavne nogensinde.

Caroline Wozniacki har sat nye standarder for dansk tennis, men snart er det slut.
Caroline Wozniacki

* Født: 11. juli 1990 (29 år).

* Højde: 177 centimeter.

* Bopæl: Monaco.

* Privat: Gift med amerikanske David Lee (tidligere basketballspiller). 

* Professionel: Siden 18. juli 2005.

* Nuværende placering på verdensranglisten: 37.   

* Bedste placering på verdensranglisten: 1 (i alt 71 uger). 

* Verdensranglisten: Erobrede førstepladsen 11. oktober 2010, sluttede både 2010 og 2011 som nummer et i verden.                                           Største meritter: 

* Vinder af grand slam-turneringen Australian Open i 2018.

* Finalist ved US Open i 2009 og 2014

* Winder af WTA Finals i 2017.  

* 30 WTA-titler.  

* Indtjente præmiepenge: 35,2 millioner dollar svarende til 237 millioner kroner. 

* Kåret som årets danske sportsnavn i 2010 og 2018.  

* Newcomer of the Year på WTA Touren i 2008. 

* Fanebærer for Danmark ved OL i 2016. Caroline Wozniacki har besluttet at indstille karrieren efter januars Australian Open, meddeler hun på sin Instagram-profil. 

»De seneste måneder er det gået op for mig, at der er meget mere i livet, som jeg ønsker at opnå, væk fra tennisbanen«, skriver hun blandt andet.  Netop Australian Open er den største - og eneste grandslam -  turnering, som Wozniacki har vundet. Hun har tidligere ligget nummer et på WTAtouren i en lang periode, men de seneste år har skader og sygdom gjort det vsært for hende at holde sig i toppen af verdenseliten                   »Jeg har spillet professionelt, siden jeg var 15 år. I den tid har jeg gennemlevet et fantastisk kapitel i mit liv«, skriver hun.                                                                                                                                                                                                                  »Med 30 WTA-titler i single, en førsteplads på verdensranglisten i 71 uger, en sejr i sæsonfinalen, tre olympiske lege, hvor jeg har blandt andet har båret mit fædrelands flag, og en grand slam-sejr i Australian Open har jeg opnået alt, jeg kunne drømme om på banen«. Ritzau/Politiken


*******************************

 

Lokalavisen.dk Hørsholm ugebladet

Publiceret 10 December 2019 16:00 Slotshaven i Hørsholm rummer mange stumper af udsmykninger i sandsten, som stammer fra det forsvundne Hirschholm Slot. To af de flotteste er nu flyttet indendørs for at beskytte dem mod vind og vejr.   Kongeslottet, der stod hvor Hørsholm Kirke findes i dag, blev revet ned i årene 1810-1812. Dels, fordi slottet var i forfald, dels, fordi det var dyrt at vedligeholde. De fleste materialer blev genanvendt til genopbygningen af Christiansborg Slot. Mange af de smukke figurer, gesimser og andre udsmykninger af sandsten blev spredt derfor for alle vinde. En del blev dog i Hørsholm, hvor de i dag findes på Egnsmuseet, i private haver eller i Slotshaven.

De fleste af monumenterne i Slotshaven findes syd for det, der kaldes haveøen, som var en del af slottets kunstfærdige barokhave. Her er flere overliggere fra vinduer og døre i brug som bænke, mens mange mindre stykker er indstøbt i cement i de seks såkaldte ”Apotekerpiller”, der indrammer pladsen med springvandet.

Kongelige monogrammer -  På græsplænen foran springvandet stod der to flotte ornamenter, som ikke havde det så godt, og som derfor nu er flyttet. Det drejer sig om intet mindre end monogrammerne for kongeparret, der stod for opførelsen af det sidste Hirschholm Slot: Christian d. 6. og dronning Sophie Magdalene. Monogrammerne var overgroede med mos og i fare for at lide skade i frostvejr. Derfor henvendte Museum Nordsjælland sig til Naturstyrelsen Hovedstaden, der ejer Slotshaven. Naturstyrelsen agerede hurtigt og overdrog beredvilligt de to sten til Museum Nordsjælland, så de kunne blive bevaret for eftertiden.  På magasin - Stenene blev forleden hentet af Hørsholm Stenhuggeri og kørt til museets magasin, hvor de nu skal tørre grundigt inden de renses for mos, skidt og snavs. Tanken er, at de to kongelige navnetræk skal udstilles i et kommende museum om enevælden og oplysningstiden. Museum Nordsjælland arbejder med planer om, at det nye museum skal indrettes i den store lade, der før var en del af Jagt- og Skovbrugsmuseet. Monogrammerne var oprindelig en del af det nu forsvundne Hirschholm Slots udvendige dekorationer. Da slottet blev revet ned, kunne de større byggesten anvendes til genopbygningen af Christiansborg, hvorimod slottets mange udvendige dekorationer ikke havde videre værdi som byggemateriale. Sammen med en del slotsinventar blev disse fragmenter i stedet solgt til interesserede borgere. Det betød, at næsten alle fysiske beviser for selve slottets eksistens mere eller mindre forsvandt og erstattet af C. F. Hansens kirke. Også selve slotshaven havde mistet sit oprindelige udtryk.                                                                                                                                                                    Fragmenter gav hovedbrud -  I slutningen af 1890’erne begyndte Hørsholm Grundejerforening (oprettet i 1891) at opfordre folk til at indsende genstande fra slottet til foreningen, der så ville tage sig af bevaringen. De indsendte fragmenter gav en del hovedbrud for foreningen, der forgæves forsøgte at udstille dem i et reelt slotsmuseum. Hørsholm Grundejerforening kastede sig ligeledes ud i en restaurering af slotshaven – navnlig på foranledning af apoteker og sognerådsformand Paul Scheel. Her fandt man også en løsning på de hjemløse fragmenter fra slottet, der kunne placeres i slotshavens sydende som en slags museumspark, hvis centrum skulle være et springvand. Hørsholm Grundejerforening og sognerådet finansierede projektet, mens den lokale arkitekt B. Ingemann tilbød sin hjælp gratis. Mens springvandet var rimelig vellykket, besluttede Ingemann at få størstedelen af fragmenterne indstøbt i seks større cementstøtter – ”Apotekerpillerne”. På grund af størrelsen undlod Ingemann heldigvis at give monogrammerne samme behandling og placerede dem i stedet sammen med andre større fragmenter omkring stierne i slotshaven.

Medarbejdere fra Hørsholm Stenhuggeri i gang med at flytte de to monogrammer. I baggrunden ses tre af ”Apotekerpillerne”. Foto: Museum Nordsjælland
 

 

 

 

Smarte tyske stærekasser kan blive dyre for danske bilister

JYLLANDS-POSTEN –INDLAND 04.11.2019 KL. 15:16 AF HENRIK PHILIP HARE

På den tyske side af grænsen opgraderer tysk politi en række stærekasser. Samtidig er det blevet meget nemmere for udenlandsk politi at opkræve bøder af danskere.  
Også flere steder i Danmark, her Aarhus, er der sat stærekasser op. Arkivfoto: Laura Krogh  
Skiferie, forretningsrejse i Tyskland, weekendtur til Hamborg eller Berlin?Det er bare nogle af grundene, som danskere kan have for at tage turen syd for den dansk/tyske grænse via Motorvej A7, som tager over, hvor den danske Motorvej E45 stopper. Når bilister fremover tager turen, har de dog fået en grund til at være ekstra opmærksomme, skriver Jydske Vestkysten med Shz som kilde. Årsagen er, at de tyske myndigheder i denne måned vil indføre nye stærekasser på A7, der hvor motorvejen i dag går over Kielerkanalen nær Rendsburg. 

På motorvejsbroen er der justerbar fartgrænse fra 60 til 100 km/t afhængig af vejret, men de gamle stærekassers teknologi har kun gjort det muligt at straffe bilister, der uanset forholdene kørte over100 km/t. Ifølge Jydske Vestkysten er mange fartsyndere hidtil gået fri på grund på denne detalje, men de nye stærekasser er smarte nok til at registere ændringen i fartgrænsen. Den forhøjede risiko for fartbøder skal ses i sammenhæng med, at et nyt samarbejde siden 1. juli i år har gjort det muligt for EU-medlemslandes myndigheder at sende bødeforlæg direkte til hinandens borgere.

Før ændringen kunne det ofte blive en stopklods for opkrævningen, hvis en fartsynder kom fra et andet land end der, hvor en forseelse blev begået.                            Gjensidige Forsikring har søgt en aktindsigt hos Rigspolitiet, som viser, at 30.000 danskere er blevet registeret for forseelser i Europa, siden ændringen trådte i kraft for fire måneder siden. »Det betyder, at bøderne rent faktisk bliver sendt på tværs af landegrænser, og danskerne ikke længere kører for stærkt risikofrit i udlandet, og omvendt bliver udlændinge herhjemme også ramt. I sidste ende højner det trafiksikkerheden,« udtalte juridisk konsulent ved FDM, Dennis Lange, tidligere på måneden til Ritzau om ændringen.


*******************************

Én borger forhindrer sandfodring ved udsatte jyske kyster   

JYLLANDS-POSTEN – INDLAND 05.11.2019 KL. 06:40 AF MORTEN VESTERGAARD

Der bliver ikke sandfodret ud for kysten ved Lønstrup og Søndervig lige nu – trods udsigt til efterårets storme. En enkelt borgers klage har opsættende virkning. Kysten ved Lønstrup i Nordjylland er et af de steder langs den jyske vestkyst, hvor Kystdirektoratet hvert år sandfodrer for at forhindre, at havet spiser af kysten – og at sommerhuse falder i vandet. Arkivfoto: Joachim Ladefoged 

I 40 år har det været en del af årets hjul, at Kystdirektoratet i disse efterårsuger pumper sand ud i vandet langs den jyske vestkyst. Sandfodringen skal forhindre havet i at æde for meget at kysten, men i år kan man ikke komme til at sandfodre, fordi en enkelt borger har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over sandfodringen. Og denne klage har opsættende virkning. Hans Erik Cutoi-Toft, leder af kystzoneforvaltningen hos Kystdirektoratet, forklarer, at klagen sandsynligvis betyder, at man ikke kan komme i gang med at sandfodre i år. Og det kan blive kritisk, da efterårets og vinterens storme hvert år i gennemsnit spiser 2-8 meter af kysten. »Vi håber, at det går, at vi udsætter sandfodringen et enkelt år, og at der ikke kommer en kæmpestorm netop i år.«  

Vi håber, at det går, at vi udsætter sandfodringen et enkelt år – og at der ikke kommer en kæmpestorm netop i år. Hans Erik Cutoi-Toft, Kystdirektoratet

Udfordringen med, at en klage kan udsætte sandfodringen, er ny, da de regler, som trådte i kraft sidste år, betyder, at staten – i dette tilfælde Kystdirektoratet – skal søge om tilladelse hos staten selv til at sandfodre. Og det åbner for muligheden for, at borgere kan klage over sandfodringen. Snart for sent i år - Kystdirektoratet har ventet i mere end tre måneder med at komme i gang med sandfodringen ved Lønstrup i Jammerbugten og syd for Søndervig på Holmsland Klit. Og kommer man ikke i gang i november, bliver vejret og blæsten ofte sådan, at man må vente på bedre vejr til foråret.

»Selv om det ender med ikke at blive kritisk i år, får vi i hvert fald en udfordring næste år, hvis en borger klager igen. Til foråret skal vi søge om tilladelse til en kæmpe sandfodring langs hele vestkysten,« siger Hans Erik Cutoi-Toft. Siden slutningen af 1970'erne har Kystdirektoratet hvert år sandfodret på udsatte steder lands den jyske vestkyst. Metoden har været til debat, da nogle mener, at man hellere skulle bruge hård kystsikring i form af sten. Opfinderen Poul Jakobsen har i mange år argumenteret for at bruge de drænrør, som han selv har opfundet. Det er Poul Jakobsen, som nu har klaget over sandfodringen. Den borger, som har klaget over sandfodringen, er Poul Jakobsen fra Skagen, som i mange år har været kendt som manden, der mener, at man kan kystsikre den jyske vestkyst med de drænrør, som han selv har opfundet. Rørene har flere gange været gravet ned i sandet på stranden på bl.a. Holmsland Klit, men Poul Jakobsen blev bedt om at fjerne sine rør igen. »Jeg har klaget, fordi jeg ikke mener, at man skal bruge skatteborgernes penge på en metode, som ikke virker. Sandet forsvinder i den første storm. Jeg kan standse erosionen meget billigere,« mener Poul Jakobsen.  

Er du ikke bekymret for, at din klage kan betyde, at sommerhuse styrter i vandet? »Nej. Den eneste konsekvens af det her er, at man sparer nogle penge i år.« Så har du tænkt dig at klage over sandfodringen igen næste år? »Ja, selvfølgelig vil jeg klage over det – fordi det er spild af penge.« Erling Mikkelsen er formand for Grundejerforeningen Strandfogedgården/Lønstrup. Foreningen består af sommerhusejere, der med jævne mellemrum har oplevet, at huse er styrtet i havet. Erling Mikkelsen mener, at der er brug for mere hård kystsikring i form af sten ved klitfoden – samtidig med at der sandfodres som hidtil. Er det force majeure? »Sand er ikke nok, men det er en del af løsningen. Derfor er det i mine øjne usmageligt og uanstændigt, at en enkelt borger på denne måde forhindrer, at der bliver sandfodret. Det svarer til, at man forhindrer, at der bliver saltet på vejene en vinter, fordi man ikke selv tror på, at saltet har en effekt.« Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, sendte mandag morgen en forespørgsel til ministeriet for at finde ud af, om man kan bruge nogle paragraffer i Beredskabsloven til at tale om en force majeure-situation, fordi den manglende sandfodring truer større værdier i form af de sommerhuse, som kan styrte i havet i løbet af vinteren. »Det er direkte groft, når Poul Jakobsen påstår, at det ikke virker at sandfodre. Man kan diskutere, om det er for dyrt, og om man også skal gøre andet, men det virker, og vi har ikke råd til at lade havet tage stranden oppe hos os.


*******************************

Grænsekontrol fra Sverige – nu uden togforsinkelser

JYLLANDS-POSTEN – INDLAND 12.11.2019 KL. 06:30 AF HANNE FALL NIELSEN

De politifolk, der fra tirsdag skal effektuere beslutningen om at indføre grænsekontrol af togrejsende fra Sverige til Danmark, bliver rejsevante. Kontrollen foregår nemlig, mens toget kører. Justitsminister Nick Hækkerup og Københavns politidirektør, Anne Tønnes, præsenterede i oktober planerne om at indføre grænsekontrol fra Sverige til Danmark. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Det betyder ifølge DSB, at der ikke er ændret i køreplanen, og at de rejsende vil undgå de massive forsinkelser, som ikke mindst pendlere tværs over landegrænsen var voldsomt generet af, da der i 2015 blev indført grænsekontrol den modsatte vej – fra Danmark til Sverige

Vi går målrettet efter den organiserede kriminalitet. Lene Frank, politidirektør i Rigspolitiet  

Også biltrafikken over Øresundsbroen kan imødese de nye stikprøvekontroller, ligesom rejsende, der kommer med færge fra Sverige til havnene i Helsingør, Frederikshavn, Grenaa og Rønne, kan blive bedt om at vise legitimation – Københavns Politi anbefaler kørekort eller pas. Der er tale om stikprøvekontroller, men Københavns Politi vil ikke komme det nærmere end formuleringen »nogle gange om ugen«. Politiet kan vælge at kontrollere alle rejsende, udvælge nogle få eller at passere igennem toget uden at bede om legitimation.  

Baggrunden for at indføre den midlertidige grænsekontrol er at styrke politiets mulighed for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet, hvor sprængstoffer, våben og narkotika er involveret. Helt konkret var det eksplosionen foran Skattestyrelsen i København og et dobbeltdrab i Herlev, som fik politikerne til at beslutte sig for grænsekontrol. »Vi går målrettet efter den organiserede kriminalitet, og det er målsætningen, at den almindelige rejsende påvirkes mindst muligt af grænsekontrollen. Hvor ofte, der vil være kontrol, vil afhænge af det aktuelle efterretningsbillede,« siger politidirektør Lene Frank, Rigspolitiet.

 
*******************************

Den koster 771 millioner kroner:

Dyreste skole i København nogensinde skal tiltrækkefolk døgnet rundt

Politiken Arkitektur 18. Nov. 2019 Kl. 14:30 af Simon Roliggaard 

Den kommende Arenakvarterets Skole i Ørestaden skal kunne meget mere end at rumme undervisning fra 8-16. Det bliver Københavns hidtil dyreste skoleprojekt.

Skoleelever og beboere i Ørestaden kan se frem til, at den koncerthusende salatskål Royal Arena snart får en kulturel og læringsrig nabo. Den kommende nye Arenakvarterets Skole skal nemlig sætte nye standarder for, hvordan skole og fritidsaktiviteter kan gå hånd i hånd, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. Kigger man på renderingerne fra totalentreprenøren Bam Danmark A/S, der skal bygge skolen i samarbejde med Rubow Arkitekter, Nøhr & Sigsgaard Arkitekter og Rambøll Rådgivende Ingeniører, er der da også fyldt med mennesker. De skal gå i skole, på madskole, udnytte idrætshallen og svømmehallen og de mange andre anvendelsesmuligheder, som det er meningen, at området skal have.  »Jeg glæder mig meget til at give byen et nyt fællesrum for læring, sport og fritid«, siger overborgmester Frank Jensen (S), der har været med til at bevilge de 771 millioner, som Københavns hidtil dyreste skoleprojekt kommer til at koste.Bam Danmark A/S har tidligere stået i spidsen for blandt andet Europaskolen i Carlsbergbyen. De blev tildelt opgaven på baggrund af pris, arkitektur, kvalitet og ikke mindst visionen om at skabe noget, der bringer fritidsliv til den del af byen. Byggeriet ventes at stå færdigt i 2023. Byggeriet ventes at stå færdigt i 2023.


*******************************
Havørne sætter rekord i Danmark

JYLLANDS-POSTEN - 20.11.2019 KL. 06:38  

Danmarks natur har nu fostret over 1000 havørneunger på to årtier. Rekordmange unger kom på vingerne i 2019. Havørn (haliaeetus albicilla). Med et vingefang på knap to en halv meter, er Havørnen vores størsterovfugl herhjemme. Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix 

Havørnen har haft et gyldent år i Danmark. I år fløj 130 unger ud fra de 80 havørnereder, hvor forældrene havde held med parringen. Det er det højeste antal flyvefærdige unger på én sæson, siden den store rovfugl genindvandrede til Danmark i 1996. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har registreret mindst 1069 udfløjne havørneunger siden da. Det oplyser Kim Skelmose, leder af DOF's Projekt Ørn. Virkeligheden har overhalet ornitologernes drømme. Projekt Ørn blev oprettet i 1992. Da var det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.  

- 2019 blev året, da vi nåede forbi det magiske tal på 1000 indfødte havørneunger, siger Kim Skelmose. Trods havørnens lange fravær - den danske bestand var fordrevet i 1917 - er Danmark som skabt til den imponerende rovfugl. De danske havørne "Den flyvende dør", bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl går stadig frem. En ny opgørelse viser, at havørnens udbredelse i Danmark vokser, såvel geografisk som i antal. Over 1000 havørneunger er kommet på vingerne herhjemme, siden arten genindvandrede i Danmark i 1996. Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.  

 - Ørnene etablerer sig fortsat nye steder fra år til år. Vi tror, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier, siger Kim Skelmose. Det spiller også positivt ind, at der er stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene. Der foregår stadig ulovlig jagt og bevidst forgiftning af ørne, men det bliver opdaget med det samme, hvis der sker noget mistænkeligt i et ørneterritorium, siger Skelmose. Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tætbefolket land som Danmark. År for år er de blevet mere tillidsfulde og er flyttet tættere på mennesker.    

- I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt med publikum helt tæt på, siger Kim Skelmose. Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet. Artens indvandring op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft sine ynglepar. For Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, er forklaringen på succesen simpel.

- Bestanden kom tilbage, da vi holdt med at skyde og forgifte den. Havørnens succes er en blandt flere. Vi har også fået bestanden af eksempelvis odder og rød glente på fode igen, påpeger Carsten Rahbek.  

- Men mange andre arter er forsvundet fra Danmark uden at vende tilbage, og 20 procent af de danske arter er truede, siger professoren.

/ritzau/

 

*******************************  

Københavns Havn vil øge sikkerheden

JYLLANDS-POSTEN  20.11.2019 KL. 07:20 AF CECILIE MORTENSEN

Københavns Havn undersøger i øjeblikket muligheden for at etablere termiske kameraer, der kan forhindre drukneulykker. Et tiltag, der allerede er indført i Aalborg og formentligt er at finde i Aarhus næste år.
I Aarhus forventes de varmesøgende kameraer at blive sat op i det nye år. Ligesom en ny kampagne skal være med at forhindre, at byture og julefrokoster ender med, at folk falder i vandet og i værste fald drukner. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen Havnearealer er populære som aldrig før. Overalt i landet rykker byen tættere på de danske havnefronte, ligesom områderne er blevet rekreative byggearealer og interessante opholdssteder for flere fritidsaktiviteter. Det får nu By og Havn, der ejer Københavns Havn, til at gentænke sikkerheden. Hvis vi kan være med til at minimere risikoen for drukneulykker, er vi naturligvis interesserede i det. Men vi er nødt til at undersøge mulighederne. Per Schulze, udviklingschef i By og Havn, København

»Interessen for havnen eksploderer i øjeblikket. Det er vi naturligvis glade for, men det kræver også, at vi øger sikkerheden for at undgå personskader eller i værste tilfælde drukneulykker. Derfor samarbejder vi i øjeblikket bl.a. med politi og beredskab for at finde de bedste løsninger,« siger Per Schulze, udviklingschef i By og Havn. Med i selskabets overvejelser er de termiske kameraer, som siden 2016 har været en fast del af havnekajen i Aalborg. Her er der nemlig opsat varmesøgende kameraer, som registrerer, hvis nogen falder i vandet. Herefter giver systemet automatisk besked til vagtcentralen hos Nordjyllands Beredskab, der hurtigt kan rykke ud. Også Aarhus Kommune har afsat penge til et lignende »Det er selvfølgelig interessant. Hvis vi kan være med til at minimere risikoen for drukneulykker, er vi naturligvis interesserede i det. Men vi er nødt til at undersøge mulighederne samt gå i dialog med brugere af havnen, inden vi træffer beslutningen,« siger Hos Trygfonden opfordrer man ligeledes til, at landets havnebyer indtænker sikkerheden på ny i forbindelse med de mange nye og mere åbne havnearealer. Særligt i disse uger, hvor flere danskere begiver sig ud i nattelivet i forbindelse med diverse julefrokoster og fester, er risikoen for drukneulykker stor. Kombinationen af alkohol og færdsel på tæt på kajen kan nemlig være en farlig cocktail, oplyser René Højer, programchef hos Trygfonden, på baggrund af fondens seneste druknestatistik. »I øjeblikket venter vi på resultaterne fra de termiske kameraer i Aalborg. Der er ingen tvivl om, at teknik i dag kan hjælpe os langt. Hvis det kan være med til at forhindre drukneulykker ved de mest kritiske og udsatte havnekajer, vil det være fantastisk,« siger Trygfondens programchef, René Højer. Ifølge en opgørelse fra Trygfonden har 167 mennesker i årene 2001 til 2017 mistet livet ved drukneulykker i forbindelse med færdsel på danske havne. Mere end halvdelene af de druknede havde drukket alkohol, inden de faldt i havnen. Foreløbigt har termiske kameraer to gange reddet nødstedte i Limfjorden fra at drukne.


*******************************